Langt de fleste medlemmer af sundhedsklyngerne er utilfredse med klyngerne. Det viser resultatet af en undersøgelse, som Sundhedsstrukturkommissionen har fået lavet, siger flere kilder til NB-Ældre.

Resultatet af undersøgelsen kan få konsekvenser for kommunerne, da SVM-regeringen ikke har meget incitament til at køre sundhedsklyngerne videre, selvom KL tidligere har ønsket at fastholde klyngerne.

NB-Ældre har tidligere skrevet om, at sundhedsklyngerne kan blive skrottet. Det kan eksempelvis være, at Sundhedsstrukturkommissionen vil anbefale det, men det kan slet og ret også være, at SVM-regeringen vil nedlægge dem oven på de nye oplysninger.

Hvis ikke sundhedsklyngerne, hvem skal så stå for den specialiserede del af det nære sundhedsvæsen?

Det bliver ét af de helt store spørgsmål, efter Sundhedsstrukturkommissionen har offentliggjort deres anbefalinger formodentligt den 11. eller 12. juni i år. SVM-regeringen har flere muligheder. De kan flytte den specialiserede nære sundhed på akutområdet til regionerne. Eller de kan styrke kommunerne i at håndtere det.

Sundhedsklyngerne blev oprindeligt oprettet for at sikre bedre samarbejde mellem kommunerne og regionerne, og de skule være tilknyttet de 21 akuthospitaler. Tanken var bl.a. at skabe bedre samarbejde om akutpladser og forløb for kronikere. Men noget tyder på, at samarbejdet er gået i hårdknude.

Styrke regionerne

Danske Regioner har allerede meldt ud i december, at de er klar til at overtage det nære akutområde. KL opfatter den udmelding som en klar krigserklæring, og det kan blive svært for regeringen at lave den ændring.

Omvendt kan en smal økonomiaftale til regionerne være startskuddet på, at regionerne i stedet får lovning på akutområdet. Det er ifølge kilder, som NB-Økonomi har talt med, den opfattelse, som Danske Regioner selv går med.

Der er dog stadigvæk en række ubekendte her. Officielt går både Moderaterne og Venstre ind for at nedlægge regionerne, men flere i Venstres bagland forklarer til NB-Økonomi, at V måske vil ændre den holdning, da den oprindeligt er opfundet af Lars Løkke Rasmussen, dengang han var V-statsminister i VLAK-regeringen, og overhovedet ikke godtaget i resten af partiet.

Derudover ønsker hverken Venstre eller Socialdemokratiet for alvor at lægge sig ud med det kommunale bagland.

Tvinge kommunerne

Et alternativ vil være, at kommunerne vil blive tvunget til at samarbejde om den specialiserede del af det nære sundhedsvæsen. Enten ved at styrke sundhedsklyngerne rigtigt eller lave en helt ny konstruktion.

Christiansborg er generelt trætte af det, som de kalder "brok fra kommunerne". Utilfredsheden spores bredt set i magtpartier hos alt fra SF, R, K, V, S, M og LA. Kommunerne har selvstyre. Når de får penge fra Christiansborg til velfærdsformål som børn og ældre, så ser man ofte, at pengene går til noget andet. Derfor ville SF have minimumsnormeringerne. Derfor blev nogle af pengene i ældrereformen bundet til faste teams.

"Selvstyre" og "pengene er gået til noget andet" vil regeringspartierne næppe acceptere i så stort et prestigeprojekt, som sundhedsreformen vil være. Uligheden i sundhed skal bekæmpes, derfor skal regionerne - alternativt et nationalt eller statsligt lag - overtage, eller kommunerne skal pålægges, at de ikke kan sige nej til samarbejde eller løse en bestemt opgave, fordi de ikke har penge.

En anden bekymring tæt på regeringen og kommissionen er også, at nogle kommuner ganske enkelt er alt for små til at håndtere opgaven. Eller at der går sognerådspolitik i den, hvor nogle kommuner vil have et eller andet, fordi andre kommuner har fået noget. Taler man med lidt større kommuner til baggrund, er det en bekymring, flere borgmestre også går med.

Kommunerne vil omvendt helt legitimt kræve betaling for de opgaver, de skal løse. Og her står SVM-regeringen med lidt af et dilemma. Nemlig den Kommunale Medfinansiering også kaldet KMF'en. Den blev fastfrosset helt tilbage i 2019, hvorfor mange kommuner taber penge på sundhedsopgaver i øjeblikket på grund af forældede tal. Idéen var, at det skulle løses i en sundhedsreform, men skiftende regeringer har skubbet beslutningen.

Hvis man skal løse den problematik, kræver det, at den nuværende regering kommer med nye og mere korrekte beregninger, men også at udligningsreformen tilpasses til de nye tal. Det er der ikke nødvendigvis så meget appetit på hos regeringspartierne så tæt på både et kommune- og et folketingsvalg.

Det bliver særligt det, man skal lægge mærke til i tiden efter kommissionens anbefalinger. Man skal i den forbindelse huske på, at SVM-regeringen ikke behøver at kopiere kommissionens anbefalinger i deres eget sundhedsreformsudspil - det bliver et tovtrækkeri mellem de tre regeringspartier, som kommunerne gør klogt i allerede nu at påvirke.