Sundhedsstrukturkommissionen lægger i én af sine modeller op til at indføre et tykt statslig lag. Det fortæller flere kilder uafhængigt af hinanden til NB-Ældre. Her er det billede, der foreløbig tegner sig ud fra de oplysninger:

I kommisoriet til kommissionen står der, at Sundhedsstrukturkommission "skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet."

Det er én af de modeller, som formentlig vil få et statsligt lag, der eksempelvis kan være Sundhedsstyrelsen, som i så fald får til opgave at håndtere det specialiserede sundhedsområde. Det er således ikke det nære sundhedsvæsen, der ifølge kommissionen skal flyttes længere væk fra kommunerne og ind i staten, det er en del af regionerne.

De kilder, som NB-Ældre har været i dialog med, vurderer, at der kommer tre til fire modeller. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det er anbefalinger til regeringen. Det er herefter SVM-regeringen, der efterfølgende skal beslutte sig for, hvor meget af anbefalingerne de vil gennemføre. I kommissoriet står der, at følgelovgivning (sundhedsreform på baggrund af anbefalingerne, red.) skal kunne behandles i Folketinget i sidste halvdel af 2024 og starten af 2025. Det mest realistiske vil være i 2025.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger er nemlig blevet udskudt fra forår til juni, og de bliver formentlig præsenteret den 11. eller 12. juni. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har i et radioprogram på P1 afsløret, at det vil være før Folkemødet, som starter den 13. juni. Men flere kilder nævner også, at regeringen vil have overstået EU-valget først, som ligger 9. juni. Det giver ikke mange dage at løbe på mellem de to datoer. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil indkalde til forhandlinger om en ny sundhedsreform i august.

Det er umiddelbart lige efter høringsfristen, som er blevet fastsat til 6. august.

Det kan tage flere måneder at få en så omfattende sundhedsaftale på plads, og derefter går det lovforberedende arbejde i gang. Derfor vil en sundhedsreform med en ny struktur alt andet lige tidligst blive vedtaget i første halvår af 2025, og dermed først træde i kraft i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Tre til fire modeller

Der kommer flere modeller i spil i Sundhedsstrukturkommissionen, som ifølge de kilder, som NB-Ældre har talt med, kan have omridset som følgende:

• Regioner skal helt nedlæggesÉn af modellerne kan blive, at regionerne helt nedlægges. Det er også et ønske for Moderaterne. I princippet er det også Venstres politik, fordi Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre præsenterede det i sin sundhedsreform under VLAK-regeringen tilbage i 2019. Men Venstre er angiveligt ikke glade for den model længere. Socialdemokratiet er imod denne model.
• Der skal være færre regionerDer er for stor ulighed mellem regionerne, og det er især et problem med Region Sjælland. Om den ligges ind under Hovedstaden er dog uklart. Det kunne principielt set være et kompromis mellem M og VS.
• Der skal være flere regionerDet kan eksempelvis være syv til tolv stykker. Her tales der om, at især region Syddanmark og region Hovedstaden er unaturligt store. Fyn hører i øjeblikket ind under Syddanmark, men hænger ikke naturligt sammen med Syd- og Sønderjylland. Det samme kan siges om Bornholm og Region Hovedstaden. Derudover er der også tale om, at Region Midtjylland kunne deles op, dog ikke hvordan. Den vil Moderaterne næppe tage godt imod, med mindre at disse nye afgrænsninger skal overtage det nære sundhedsvæsen fra kommunerne.
• Statsligt lagTil sidst er der også en model med minimum ét tykt statslig lag, som nævnt det specialiserede sundhedsvæsen rykkes til f.eks. Sundhedsstyrelsen. Især Moderaterne ønsker denne model, det er også en model, der kan kombineres med én af de andre, så der kun er tre frem for fire modeller.

Det nære sundhedsvæsen

Hvilken rolle det nære sundhedsvæsen vil fylde i de enkelte modeller er uklart. Lars Løkke Rasmussen har tidligere slået fast over for NB-Ældre, at kommunerne skal beholde ældreområdet. Det ønsker både Socialdemokratiet og Venstre også.

Det udelukker dog ikke, at modellen med 7-12 "regioner", som kan blive kaldt noget andet end regionerne, kan ende med at stå for eksempelvis det nære sundhedsvæsen. Det vil sige eksempelvis sundhedshuse/nærhospitaler, auktmodtagelse mv., men ikke plejehjem og hjemmeplejen.

Nogle modeller lader til at ville foreslå, at sundhedshusene skal ligge i de nuværende kommuner, mens andre modeller vil give de nuværende eller nye regioner ansvaret.

Det forlyder også, at der vil være modeller, hvor sundhedsklynger vil være fortid. Kritikken af sundhedsklyngerne går især på, at der går for meget sognerådspolitik i den hos borgmestrene. I praksis betyder det, at hvis der findes en god faglig løsning i én kommune, vil andre kommuner også have den fordel, uanset om der er faglig grundlag for det eller ej.

Opgør med praktiserende læger

Til sidst virker flere kilder til at være enige i, at der skal tages én eller anden form for opgør med de praktiserende læger. Det er for svært at lave aftaler med dem i praksis, da alt for mange læger modsætter sig. Det gælder om alt fra dosispakket medicin til, at læger har "opfundet" en grænse på, at de kun vil se patienter i max 15 minutter ad gangen, så der ikke kan opstå nogen fleksibilitet.

Derudover kan der også være behov for løndifferentiering, så der kommer højere løn til de læger, der dækker ind, hvor der er det største sundhedsbehov. Det gælder eksempelvis på Lolland, og mindre løn de steder, hvor der er rigeligt med læger.

De spørgsmål, der er oppe at vende er alt fra, hvordan man får fordelt lægerne mere ligeligt geografisk, hvordan ydernumre skal placeres, om det tykke statslige lag (f.eks. Sundhedsstyrelsen) skal overtage ansvaret for de praktiserende læger, differentierede lønninger, og hvordan man kan få yngre læger ind i den almene praksis, da der er en tendens til, at de ikke vil starte deres egen praksis op.

SVM-regeringen har allerede nedsat en særlig gruppe af topministre til at tale om, hvordan Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne skal skære sundhedskagen. Det er den gruppe, der skal blive enige om, hvilke af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, der skal blive til regeringens sundhedspolitik, så Sophie Løhde (V) kan præsentere en sundhedsreform i august.