"Jeg håber, at det ender med, at der kommer nogle ret massive investeringer i den nære sundhed," siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune til NB-Ældre, da vi spørger ham, hvad hans forventninger er til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

Den fynske borgmester står ikke ene om den forhåbning.

"Det er afgørende for et godt samarbejde med incitamenter. Det er omkostningsfrit for regionerne, at skubbe opgaver ud på kommunerne, uden vi får betaling for det. Og der er ikke nogen inden på Christiansborg, der overhovedet har løftet et øjenbryn i forhold til den udvikling. Bagefter får vi så skæld ud for, at vi ikke gør det godt nok," siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) og fortsætter:

"Det er jo klart, at pengene skal følge behandlingerne af borgeren, så må man finde ud af, hvordan man prisfastsætter tingene."

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger skal godt nok være udgiftsneutrale, står der i kommisoriet, men kommissionen må gerne foreslå, at opgaverne og finansieringen skal etableres anderledes. Det er derfor, vi har set regioner kæmpe for flere opgaver og ligefrem foreslået, at hele ældreområdet skal væk fra kommunerne og over til regionerne.

I kommisoriet står mere præcist, at kommissionen skal komme med anbefalinger til blandt andet "finansierings- og incitamentsstrukturer, samt kultur og ledelse i sundhedsvæsenet, der understøtter omstilling til det nære samt en bedre udnyttelse af ressourcer og kapacitet inden for og på tværs af sektorer, herunder en vurdering af løsninger baseret på økonomiske incitamenter og øget synlighed om resultater."

Johannes Lundsfryd Jensen minder om, at regionerne og det specialiserede sundhedsvæsen i årevis har fået massive investeringer. Det er han ubetinget for, men nu er det nære sundhedsvæsen blevet udsultet.

"Det har været en succes på de højt specialiserede sygehuse. Men det betyder også, at al kraft, fokus og investeringer er gået den vej. Imens har hele forebyggelsesområdet været underprioriteret. Så jeg håber og forventer, at der vil komme væsentlige investeringer til forebyggelse. Gerne tæt på de ældre, fordi man ved, at hver gang de ældre skal flyttes ud af eget hjem, så kommer det med en efterregning i form af, at de bliver dårligere," siger han.

Det nære skal forblive i kommunerne

Alle tre borgmestre er også helt enige i, at det nære skal blive i kommunerne. Det er pleje- og sundhedspersonalet i kommunerne, der kender borgerne bedst. På hospitalet er der både risiko for infektioner, og at patienten kommer væk fra genoptræning, men det gør også svækkede ældre borgere endnu dårligere, hvis de skal igennem alt for meget transport og skift af sengeplads.

"Der er et problem med ulighed i sundhed, hvor et nærhedsbegreb bliver vigtigt. For jo længere en borger skal transportere sig selv, jo sværere bliver det for dem. Der synes jeg, at kommunerne er et omdrejningspunkt," siger Pernille Beckmann fra Greve, som tilhører Region Sjælland, hvor uligheden er stor inden for sundhed.

Mange kommuner har allerede investeret i sundhedshuse, som ligger i kommunerne, så borgerne ikke skal rejse alt for langt, når de skal have sundhedshjælp. Den idé bør fortsætte, mener borgmesteren i Middelfart.

"Jeg synes, kommunerne er de rette til at drive sundhedshusene, fordi det er os, der er tætte på borgerne. Det er den kommunale hjemmepleje og sygepleje, der kender fru Jensen og hr. Hansen," siger Johannes Lundsfryd.

Det handler også om, at hvis der skal færre mennesker ind og ud af borgerens hjem, så vil det alt andet lige være det nære sundhedsvæsen i kommunerne, som kender borgeren bedst, frem for regionerne, hvor borgerne kan møde nye sygeplejersker hele tiden.

"Jeg håber vitterligt, at kommunerne kan blive ved med at arbejde med det nære sundhedsvæsen, så vi stadigvæk har ansvaret. Vi taler meget om at få færre mennesker ude i hjemmeplejen. Hvis ikke kommunerne er involveret, så er der bare flere mennesker omkring borgerne. Kommunerne er jo bare tættere på den enkelte borger end regionerne," understreger Benedikte Kiær fra Helsingør.