Et af formålene med ældrereformen er at fjerne bureaukrati for at frigive varme hænder. Men det vurderer Michael Bjørn, direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune, at der er en åbenlys risiko for ikke vil ske.

“Aftalepartierne taler om, at vi skal fjerne bureaukrati for at frigive hænder, men når man så erstatter det af noget nyt af det samme, så har vi ikke en gevinst. Og styringslogikken vil ikke ændre sig, fordi man kalder det noget andet,” siger han og fortsætter:

”Om vi skal lave lokalkommunale kvalitetsstandarder ud fra Serviceloven som i dag – eller vi med den kommende ældrelovs vejledninger skal definere konkret lokalkommunalt indhold og serviceniveau i visitationspakkerne, er for mig at se ”same same”. Jeg ser ikke, at den enkelte medarbejder eller leder vil opleve nogen former for ændring eller frisættelse heri.”

I ældrereformen står, at en række krav til kommunerne afskaffes, herunder krav om årligt fastsatte kvalitetsstandarder, krav om værdighedspolitikker, krav om tilsynspolitikker og krav om forebyggende hjemmebesøg. Men selv om det bliver fjernet, kommer der en masse nyt bureaukrati, påpeger Michael Bjørn.

"Jeg noterer mig en fortsat vækst i centraladministrationen via nye statslige administrationsenheder, eksempelvis nye kontrolenheder i forhold til afregningspriser på hjemmepleje, samt takster på plejehjem og offentliggørelse af plejehjems økonomi, tilhørende nøgletal, medarbejderantal og faggrupper. Endvidere skal der indrapporteres - og jeg tænker benchmarkes - på nyopfundne kvalitetsindikatorer, brugertilfredshedsundersøgelse, oplysninger om faste teams og medarbejderkontinuitet," siger han.

Glæder ikke borgerne

Michael Bjørn mener dog ikke, at den nye dokumentation kommer borgerne særligt til gavn.

"Jeg kan ikke se for mig, at en ældre borger med behov for hjælp fra hjemmeplejen vælger at flytte fra ”Assens til Aalborg” alene af den årsag, at medarbejderkontinuiteten er højere. Disse indrapporteringer tjener et helt andet forhold – i min bog handler det om controlling," siger han.

Og al den nye dokumentation vil tage tid uden det modsvares i reformen, er direktørens vurdering. "Min erfaring siger mig, at disse opfølgninger og dataindsamlinger går der tid med – masser af tid. Så det skal i aftalen modsvares af tilsvarende der fjernes – det har jeg endnu ikke fået øje på," siger han og peger på, at kommunerne også skal bruge administrative ressourcer på at sikre tilbagemeldinger til de tre implementeringsfora, som skal nedsættes og sikre årlig status til aftalekredsen.

"Det er vigtigt for mig at understrege, at controlling og implementeringsfokus er nødvendigt og afgørende i forhold til al udvikling. Jeg savner blot en transparens herom i aftalen – som et mere ægte udgangspunkt for snakken om mere eller mindre bureaukrati," siger han.

Allerede skeptiske ved udspillet

Inden reformen blev fremsat var mange ældredirektører allerede skeptiske. Således svarede ingen af de 43 ældredirektører, som svarede på en spørgeskemaundersøgelse fra NB-Ældre, at de i 'meget høj grad' troede på, at regeringens ældreudspil vil skabe afbureaukratisering i ældreplejen.

Og kun fire mente, at det vil ske i 'høj grad'. Derimod svarer omkring halvdelen, at regeringens ældreudspil "slet ikke" eller "i mindre grad" vil skabe afbureaukratisering i ældreplejen. Der er imidlertid ikke sket store ændringer angående bureaukrati reduktion fra udspillet til den endelige aftale.