Økonomi og politiske prioriteringer kan være årsagen til, at nogle kommuner relativt set har markant færre boliger til ældre end andre.

Det vurderer Heidi Hesselberg Lauritzen, forsker i ældrepleje ved VIVE, på baggrund af NB-Ældres nye analyse af boligbestanden til ældre i kommunerne.

“Kommunerne har måske haft forskellige økonomiske forudsætninger for at kunne bygge nye plejehjem og ældreboliger, ligesom behovet kan have været forskelligt,” siger hun.

I nogle kommuner er der tre almene ældreboliger eller plejehjemspladser til ældre pr. 100 borger på 67 år og derover, mens der i andre kommuner er knap 13 boliger. I nogle kommuner er der således et stort behov for at få bygget flere boliger til ældre.

“Forskellene fortæller noget om, at det kan være vanskeligere at komme på plejehjem eller få en ældrebolig nogle steder i landet, og sådan burde det jo helst ikke være. I nogle kommuner er der således et større behov for at bygge boliger end i andre kommuner,” siger Heidi Hesselberg Lauritzen.

For få boliger

I dag står vi i en situation, hvor der er alt for få plejeboliger til de mange gamle mennesker, pointerer forskeren. Undersøgelser viser ifølge forskeren, at der fra 2010 til 2021 er sket en nedgang i antal plejeboliger, primært i landkommunerne.

"Nedgangen i plejeboliger hænger jo på ingen måde sammen med den stigning i ældrebefolkningen som vi har set, og som vil fortsætte med at vokse betydeligt i de kommende år. Så der er per 100 ældre borger relativt set færre boliger, og det er problematisk,” siger Heidi Hesselberg Lauritzen.

Anden tilgang til ældre

Noget af det, som kan forklare, at plejeboligmassen ikke har fulgt med udviklingen i ældrebefolkningen, er den paradigmatiske tilgang, man har til ældre, siger Heidi Hesselberg Lauritzen og forklarer, hvordan man gennem de seneste fire årtier har fokuseret på og prioriteret at hjælpe ældre i eget hjem frem for at bygge en masse nye plejeboliger.

“I løbet af 1970-1980’erne begynder ældrebefolkningen at vokse. Det er ikke kun dyrt at bygge nye plejehjem, men også dyrt at have ældre boende på plejehjem,” siger hun og fortsætter:

“I 80’erne begynder man derfor at arbejde for, at de ældre skal blive længst muligt i eget hjem med mulighed for hjemmehjælp. Også ud fra en tanke om, at borgerne ønsker at kunne blive boende i eget hjem frem for at skulle flytte på plejehjem. Det går hånd i hånd med, at det var billigere at give hjælp i borgerens hjem,” forklarer hun og pointerer, at der kan være forskel på kommunernes politiske prioriteringer af, hvor meget fokus skal være på hjælp i eget hjem frem for at bygge flere boliger.