Mangel på arbejdskraft og problemer med rekruttering af plejepersonale som sosu'er og sygeplejersker i kommunerne de seneste par år er dyrt for kommunerne.

Det er noget af forklaringen på, hvorfor nogle kommuner har brugt færre penge pr. ældre i 2023 sammenlignet med 2022, fortæller flere ældredirektører til NB-Ældre.

Udgifter til eksterne og dyre vikarbureauker, når der mangler sosu'er, har været en dyr omgang for mange kommuner de seneste par år. Det har kostet kommunerne store millionbeløb, uden at serviceniveauet er steget. Derudover er det dyrt at rekruttere nye medarbejdere, da det koster tid og ressourcer at lære nye ansatte op.

"Det skyldes en række forskellige faktorer, men mest af alt skred ledelsens lønstyring. Så der blev brugt alt alt for mange penge på dyre eksterne vikarer i 2022," siger Jan Christensen, direktør for bl.a. pleje og omsorg i Vordingborg Kommune.

I Vordingborg Kommune havde man brugt 30 mio. kr. på vikarer i 2022. Derfor ser udgifterne til ældreområdet "kunstigt" lavt ud i 2023, fordi det var ekstraordinært højt i 2022. I 2023 besluttede kommunen nemlig at stoppe helt med at bruge eksterne vikarer.

Varde Kommune har været samme proces i gennem, da de fra 2017 til 2022 brugte mellem 14-24 mio. kr. årligt på eksterne vikarer i ældreplejen, som NB-Ældre skrev om tilbage i september 2023.

Dyrt at lære folk op

Men Vordingborg og Varde kommune er ikke de eneste, der har været tynget af ekstra udgifter på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft indenfor sosu- og plejefaget. I Herning Kommune har de ligeledes været ramt, men ikke på vikarer. Her har presset vist sig på andre områder.

"Vi har sparet, fordi vi i 2022 har brugt for mange penge og overskred budgettet, derfor var forbruget i 2022 relativt højt, og derfor skulle vi spare i 2023. Det er der flere årsager til, men det, der sker inden for ældreområdet i øjeblikket, er, at vi får sværere og sværere ved at rekruttere. Og for dem, vi rekrutterer, er gennemløbstiden relativ stor, derfor får vi en stor personaleomsætning, og vi bruger flere ressourcer på at lære op. Det er én af hovedforklaringerne på det," siger Søren Liner Christensen, direktør for bl.a. social- og sundhedsområdet i Herning Kommune.

"Det er dyrt ikke at kunne rekruttere," understreger han.  

Mens man i Vordingborg Kommune har sparet på eksterne vikarer, måtte man gå anderledes til værks i Herning. De merudgifter, der skulle bruges på at oplære nye medarbejdere skulle findes et andet sted i budgettet.

I Herning har man således sparet klippekortet til aktiviteter væk, man har skåret i normeringen, således at der nu er færre medarbejdere pr. ældre, og der er længere mellem rengøring, som mange steder er gået fra hver tredje uge til hver fjerde ude.

"Det går ud over servicen. Færre medarbejdere betyder, at der er færre omkring de ældre. Det vil sige færre aktiviteter på plejehjemmene, og i hjemmeplejen kommer vi ikke så tit og gør rent, som vi tidligere har gjort. Det er ud fra en vurdering om, at vi hellere vil spare på praktisk hjælp end personlig pleje," siger Søren Liner Christensen.

Andre udgifter i København

I Københavns Kommune kan man godt genkende situationen i Herning og Vordingborg. Ældrechef Helle Schnedler siger, det er en landsdækkende udfordring. Kommunens nedgang i ældreudgifter fra 2022 til 2023 skal dog findes helt andre steder.

"For eksempel indkøbte vi i 2022 for 35 millioner kroner devices til vores medarbejdere, blandt andet for at sikre, at de kan ”dokumentere på farten”. Den udgift gentog sig jo ikke i 2023. Og vi havde mange covid-udgifter i 2022 – de var stort set væk i 2023. I den mere tekniske ende, så har vi flyttet 63 millioner kroner fra ældrekonto til en ”social konto”. Penge som i Københavns Kommune bruges på Socialforvaltningens område og derfor ikke – efter 2022 – figurerer på ældreområdets konto," siger Helle Schnedler.

I øvrigt kan en mindre del af de færre udgifter på ældreområdet forklares, fordi der har været foretaget løbende investeringer i eksempelvis velfærdsteknologi, rehabilitering og forebyggelse, tilføjer hun.

"Det bidrager til en ældrepleje, hvor flere borgere støttes i at kunne mest muligt selv, længst muligt og hvor de begrænsede personaleressourcer bruges effektivt."

Andre faktorer tvinger kommuner til at spare

Derudover er kommunerne også ramt af, at færre og færre penge rent faktisk går til ældreområdet. Det skyldes bl.a. udfordringer med inflationen, som især ramte i efteråret 2022. Og selvom mange kommuner sådan set tilfører flere millioner til ældrebudgettet år efter år, så falder udgifterne pr. ældre alligevel. Det skyldes helt lavpraktisk, at der kommer flere plejekrævende ældre, end der kommer penge.

Men derudover bliver de ufinansierede udgifter til det specialiserede socialområde dækket med midler fra bl.a. ældreområdet. En tidligere opgørelse fra NB-Ældre viser, at det især er i 2022 og 2023, at kommunerne har været ramt på den del.

Økonomiforhandlinger for budget 2025, som begynder i starten af maj, er særligt interessante i år, fordi finansminister Nicolai Wammen (S) endelig skal tage stilling til, hvordan man vil håndtere udgifterne på det specialiserede socialområde, efter han har udskudt den beslutning i årevis.