
God tid til forberedelse er en af de ting, som ældrechefen i Varde Kommune vurderer, har været afgørende for deres succes med at nedbringe brugen af eksterne vikarer. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sådan har Varde Kommune nedbragt vikarforbruget i ældreplejen
I Varde Kommune har de mindsket udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet fra omkring 20 mio. kr. årligt til foreløbigt 3,5 mio. kr. i år. Ældrechefen vurderer, at andre kommuner kan gøre kunsten efter.
Udgivet: 07/09/2023
Selv om det eksterne vikarforbrug er eksploderet i mange kommuner, er det lykkedes for andre at nedbringe udgifterne markant.
Det gælder blandt andet i Varde Kommune, hvor de gennem de seneste år har brugt omkring 20 mio. kr. på eksterne vikarer i ældreplejen, hvilket svarer til knap 10 pct. af personaleudgifterne. Men de første otte måneder af 2023 er der kun brugt 3,5 mio. kr.
“Noget af det, som har været virkelig afgørende for, at vi lykkes så godt med at begrænse brugen af eksterne vikarer, tror jeg, er, at vi gav lederne og medarbejderne tid til at forberede sig,” siger Lone Boysen, ældrechef i Varde Kommune.
Kommunerne er i øjeblikket hårdt presset på økonomien, da der kommer flere og flere ældre. Samtidig er der en rekrutteringsudfordring, der får vikarforbruget mange steder til at stige. Men i Varde Kommune blev en politisk beslutning om at sænke det eksterne vikarforbrug startskuddet til et lavere forbrug. Derefter lagde ledelsen en plan.
“I marts 2021 fik lederne på ældreområdet i Varde Kommune besked på, at der per 1. september samme år ikke skulle bruges eksterne vikarer mere,” fortæller ældrechef Lone Boysen.
Og hvis man skulle gøre brug af eksterne vikarer, krævede det en godkendelse af ældrechefen eller en af områdelederne.
Tre centrale indsatser
I en ny analyse fra VIVE om det eksterne vikarforbrug i ældreplejen peger forskerne på tre centrale indsatser, hvis kommunerne vil nedbringe brugen af eksterne vikarer på de enkelte arbejdspladser i ældreplejen.
- Bedre planlægning
- Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet
- Faste afløsere
Det er faktisk også nogle af de ting, som Varde Kommune har arbejdet for at lykkes med, hvilket formentlig er derfor, at de har nedbragt deres eksterne vikarforbrug.
“Alle enheder fik til opgave at arbejde med, hvordan de kunne etablere faste tilkaldevikarer.
Når borgerne kender afløserne giver det bedre kvalitet, og samtidig skal kollegaerne ikke bekymre sig om, hvem der nu skal tage sig af borgerne, mens man er syg,” siger Lone Boysen.
Derudover blev der fra centralt hold i kommunen etableret et afløserkorps, hvor man rekrutterede borgere, som ønskede at hjælpe til i ældreplejen.
“Hvis man mangler en vagt i hjemmeplejen eller på et plejehjem, så kan man også lægge vagten op i afløserkorpset,” fortæller Lone Boysen.
Ingen vikarer i hjemmeplejen
Medarbejderne fik også mulighed for at gå op i tid, hvis nogen ønskede det. Ligesom der blev lavet fleksibilitet i de lokale aftaler med FOA, så man også kunne ansætte medarbejdere, som kunne flyttes derhen, hvor behovet er størst.
Tiltagene gav hurtig potte de fleste steder i ældreplejen i Varde Kommune.
“Første september kom effekten ikke lige med det samme, men fra oktober 2021 har hjemmeplejen ikke brugt en eneste ekstern vikar, mens sygeplejen har brugt 10.000 kr.
På plejeboligområdet har udfordringerne dog været noget større, idet vi har haft en del ledere, som er skiftet. Så der er vi ikke i mål endnu,” siger ældrechefen og henviser til, at forbruget i år frem til august på knap 3,5 mio. kr. primært kommer fra plejeboligområdet.
Hun tror, at mange mindre kommuner vil kunne gøre kunsten efter.
“Den modstand, jeg mødte i starten, bliver man nødt til at tåle. Selv om mange af de faste medarbejdere havde udtrykt frustration over, at de eksterne vikarer ikke kendte arbejdsgangene så godt, hvilket tog tid fra de faste medarbejdere, så var de alligevel bekymrede for at skulle komme til at løbe hurtigere, når der ikke måtte bruges eksterne vikarer,” siger Lone Boysen.
Rekruttering kan udfordre
Men der kan være andre udfordringer i de store kommuner, som kan gøre det sværere.
“Vi har for eksempel ikke problemer med at rekruttere sygeplejersker i hjemmeplejen. Ved at omdirigere arbejdsgangene kan man sætte en mindre faglighed ind for sosu’erne, men det kan man ikke ved sygeplejerskerne,“ forklarer hun.
Det er også derfor, at kommunen ikke er lykkes med plejeboligerne endnu.
“De borgere, der flytter ind, er tiltagende skrøbelige og har brug for høj faglighed. Det gør det svært, fordi man når en grænse for, hvor mange ufaglærte man kan ansætte, og på plejehjemmene oplever vi, at det er svært at rekruttere sygeplejersker,” pointerer ældrechefen.
Sidst opdateret: 07/09/2023 - 10:05










































