Sektorformand Tanja Nielsen og forbundsformand Mona Striib begge fra FOA i KL-huset sammen med KL's direktør for bl.a. overenskomster Kristian Heunicke lige efter, at overenskomstaftalen blev indgået mellem FOA og KL i starten af marts. Nu er den godkendt af FOA's medlemmer.

Sektorformand Tanja Nielsen og forbundsformand Mona Striib begge fra FOA i KL-huset sammen med KL's direktør for bl.a. overenskomster Kristian Heunicke lige efter, at overenskomstaftalen blev indgået mellem FOA og KL i starten af marts. Nu er den godkendt af FOA's medlemmer. - Foto: Christina Yoon

82,3 procent af FOA's medlemmer stemte for ny overenskomst

Hele 93.497 FOA-medlemmer har stemt om en ny overenskomst, og hele 82,3 procent stemte ja til at indgå aftalen mellem FOA og KL.

Udgivet: 16/04/2024

Del artiklen:

"Det er den bedste overenskomst, vi har landet på social- og sundhedsområdet i 37 år. Så vi kan være rigtig godt tilfreds." Det sagde sektorformand for FOA Tanja Nielsen til NB-Ældre den 4. marts, da vi fangede hende lige efter, at aftalen var indgået med KL.

Fik du læst?

FOA: Bedste overenskomstaftale i 37 år

Nu har 82,3 procent af FOA-medlemmerne bakket op og stemt ja til aftalen, skriver FOA i en pressemeddelelse.

”Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende. Jeg er glad for, at så mange giver deres opbakning til de nye overenskomster, vi har forhandlet hjem. I FOA kæmper vi altid for at skaffe det bedst mulige resultat til FOA's medlemmer, og med de nye overenskomster vil FOA's medlemmer mærke, at deres løn bliver væsentligt mere værd de kommende to år. Det har været enormt vigtigt,” siger Mona Striib, der er forbundsformand i FOA i pressemeddelelsen.

93.497 medlemmer af FOA har stemt, det svarer til en stemmedeltagelse på 67 procent. Det er ifølge FOA selv rekordhøjt.

Overenskomsten indeholder især lønstigninger på forskellige løntrin. Eksempelvis er der kommet en ekstra anciennitetsstigning efter syv år, hvor der tidligere kun var ved fire og 11 år, forklarede Tanja Nielsen efter aftalen til NB-Ældre.

Derudover kan FOA-medlemmer se frem til lønstigninger fordelt på to år, der vil overgå den økonomiske ramme på 8,8 procent, står der i pressemeddelelsen. Det skyldes, at en del af de penge, som regeringen har afsat til ekstra lønløft til f.eks. sosu'er i forbindelse med trepartsaftalen om løn, den indgår i de samlede overenskomstforhandlinger.

”Vi har fra starten presset på for, at flest mulig af FOA's faggrupper fik del i de trepartsmidler, som regeringen afsatte. Vi er blandt andet lykkedes med, at flere FOA-faggrupper får del i pengene via vores arbejdstidsaftaler og de indgåede aftaler om honorering for at arbejde på skæve tidspunkter af døgnet,” siger Mona Striib.

Sidst opdateret: 16/04/2024 - 11:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]