Regeringen og KL's otte forslag til afbureaukratisering af ældreområdet er et lille skridt i den rigtige retning, men de batter ikke meget i forhold til at skabe mere tid til borgernær service.

Sådan lyder det fra en række ældredirektører, som NB-Ældre har været i kontakt med.

“Grundlæggende er det positivt at mindske bureaukratiet, så vi får fokus på borgernær velfærd frem for administration. Men der er ikke nogle af de her forslag, der ændrer mærkbart ved den balance, der er mellem den tid, vi bruger på dokumentation og administration i forhold til borgernær velfærd,” siger Klaus Liestmann, direktør i Sønderborg Kommune.

KL og regeringen offentliggjorde tirsdag et udspil med 56 forslag, der skal fjerne administration i kommunerne. På ældreområdet er der fem forslag og tre forslag på sundhedsområdet.

Forslagene er en del af det flerårige samarbejdsprogram mellem regeringen og KL, der blev etableret med økonomiaftalen for 2024 i maj sidste år, fordi kommunerne er blevet pålagt at spare 700 mio. kr. på administration i år. Samarbejdet skal understøtte kommunernes arbejde med at nedbringe udgifterne til administration og udvikle de borgernære velfærdsområder. Men regeringen og KL skal altså ikke forvente, at de foreløbige forslag rykker meget på ældreområdet.

Øget tillid til kommunerne

I Aalborg Kommune er Jan Nielsen, direktør for Senior og Omsorg, tilfreds med forslagene, selvom de næppe vil frigive tid til mere service på ældreområdet.

“Det er afbureaukratiseringsforslag, der ikke giver aflastning i den borgernære forvaltning, men alene ubetydeligt mindre arbejde i de centrale funktioner. Derfor afhjælper aftalen ikke vores største problem – manglen på social- og sundhedsmedarbejdere i dag og i den nære fremtid,” skriver han i en mail til NB-Ældre.

Direktør Ann Hermansen fra Hedensted Kommune er enig med sin kollega fra Aalborg, men hun synes også, at det er dejligt, at der bliver sat handling bag løfterne om at gennemføre afbureaukratiseringstiltag i kommunerne. 

“Jeg ser dog primært de nævnte områder som et led i en frihedsdagsorden – at der i stigende grad er tillid til, at vi i kommunerne godt kan finde ud af at tilrettelægge opgaveløsningen selv på en god og meningsfuld måde,” skriver hun og fortsætter:

“Det er rigtig godt – men i forhold til anvendt tid hos de fagprofessionelle i ældreplejen vil det ikke umiddelbart få nogen nævneværdig betydning.”

Ønsker flere forslag

Den samlede aftale med de 56 forslag om forenkling rykker virkelig, vurderer Jakob Bigum Lundberg, direktør for bl.a. ældre og sundhed i Næstved Kommune, og formand for Kommunale Velfærdschefer. Men heller ikke han vurderer, at forslagene har den store betydning for ældreområdet.

“På ældreområdet vil aftalen ikke flytte tid fra bureaukrati til velfærd i stor stil, men det giver alligevel god mening, at for eksempel friplejeboligtaksten forenkles, og kravet om en værdighedspolitik afskaffes. Det er fine tiltag, som jeg gerne vil se gennemført. De er jo kun på papir endnu,” skriver han til NB-Ældre, og pointerer, at han håber, arbejdet fortsætter.

Aarhus Kommunes direktør for Sundhed og Omsorg, Christian Boel, er også meget positiv over forslagene, og som den eneste mener han, at forslagene batter noget. Men han pointerer, at også han forventer flere forslag. 

“Aftalen er et første vigtige skridt i en større afbureaukratiseringsproces. Jeg er sikker på, at det kan bidrage med læring og erfaringer til fjernelse af yderligere regler. KL har jo i alt afleveret 157 afbureaukratiseringsforslag. Jeg forventer derfor flere etaper af den igangsatte forenklingsproces,” skriver Christian Boel.

Der har i flere år været tale om afbureaukratisering, men Bettina Brøndsted, velfærdsdirektør i Kerteminde Kommune, har nærmere oplevet, at der løbende er kommet nye krav, regler og bestemmelser, som ingen værdi har for kerneopgaven og den nære omsorg.

“Jeg hilser derfor de mange konkrete forslag til forenkling og skrotning af regler og effektivisering velkommen. På nuværende tidspunkt er det dog svært at sætte beløb på, hvor mange administrative ressourcer, der kan frigives til velfærdsopgaver,” skriver Bettina Brøndsted.