Der er ikke meget nyt at hente for ældredirektører og ældrechefer i regeringens og KL's nye udspil om afbureaukratisering.

Det viser en gennemgang af otte forslag, som regeringen og KL er blevet enige om at fjerne på sundheds- og ældreområdet. De fem af forslagene handler om ældreområdet.

Samtlige forslag på det rene ældreområde er dog allerede blevet præsenteret i regeringens ældrereform, som i øjeblikket forhandles på plads i Ældreministeriet.

I en ny spørgerunde foretaget af NB-Ældre blandt kommunernes ældredirektører vil regeringens samlede ældreudspil dog ikke rokke særlig meget ved bureaukratiet. 20 ud af 43 ældredirektører svarer, at regeringens ældreudspil "slet ikke" eller "i mindre grad" vil skabe "afbureaukratisering i ældreplejen". Kun fire ud af 43 svarer, at udspillet i "høj grad" vil afbureaukratisere.

De otte forslag til afbureaukratisering er som led i et flerårigt samarbejde mellem KL og regeringen, som blev aftalt i økonomiaftalen for 2024, der skal fokusere på at nedbringe administrationen i kommunerne.

Det er tankevækkende, at regeringen ikke er kommet med mere afbureaukratisering på ældreområdet i det nye udspil. Selv om regeringen og KL skulle blive enige på en lang række kommunale områder og i alt har fundet omkring 56 forslag, så er der kun fundet fem på ældreområdet og tre på sundhedsområdet, som vil påvirke ældreplejen, siden økonomiaftalen blev indgået i maj 2023.

Lov vil afbureaukratisere, men koste kommunerne penge

Regeringen har derfor haft siden maj til at komme med flere forslag, men syv ud af otte forslag er KL's egne forslag, som de allerede præsenterede for regeringen i forbindelse med forhandlingerne af økonomiaftalen for 2024. Forslaget fra regeringens egen side er en lov, der skal øge friheden til sygeplejersker, så de "selvstændigt træffer beslutning om og udføre bestemte opgaver, som før var forbeholdt læger."

Men den lov blev allerede vedtaget i december 2023. I øvrigt mener KL selv ifølge et høringssvar til den lov, at den vil medføre ufinansierede sundhedsopgaver til kommunernes ældrepleje. Det skyldes, at loven ganske rigtigt vil gøre det mindre bureaukratisk for sygeplejersker til at udføre visse sundhedsopgaver, fordi det ikke skal godkendes af læger hver gang, men de opgaver bliver derfor i praksis flyttet fra de praktiserende læger, som hører under regionerne, til kommunale sygeplejersker, som hører under kommunernes finansiering.

Loven kan derfor risikere at nedbringe noget administration på sundhedsområdet i kommunerne med en pincet, men samtidig øge sundhedsudgifterne med en skovl i kommunerne, der allerede er hårdt presset på den form for ufinansierede opgaveglidninger, der over de seneste år er kommet mange af.

Du kan læse mere om den samlede oversigt på ældre- og sundhedsområdet, der har med ældreplejen at gøre her:

Rettelse: 6/3/2024 kl. 8.36. Har ændret antal forslag til 56.