Regeringstoppen og ældreminister Mette Kierkgaard (M) til præsentationen af ældreudspillet i Kolding tirsdag i sidste uge. Her kom det frem, at ændret tilsyn på sundhedsområdet først kunne blive til noget efter Sundhedsstruktur-kommissionens anbefalinger i april.

Regeringstoppen og ældreminister Mette Kierkgaard (M) til præsentationen af ældreudspillet i Kolding tirsdag i sidste uge. Her kom det frem, at ændret tilsyn på sundhedsområdet først kunne blive til noget efter Sundhedsstruktur-kommissionens anbefalinger i april. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Regeringen nedlægger det billigste tilsyn på ældreområdet

Nye tal fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet viser, at ældretilsynet er det billigste at nedlægge ud af tre tilsyn. Det vil alt andet lige betyde det mindst bureaukratiske.

Udgivet: 08/02/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

SVM-regeringen vil nedlægge ældretilsynet. I et nyt folketingssvar fremgår det, at det er det billigste tilsyn at nedlægge ud af ældre-, social- og sundhedstilsynet.

Det vil alt andet lige betyde, at det også er det mindst bureaukratiske tilsyn ud af de tre tilsyn.

”De forventede udgifter i 2023 til ældretilsynet blev opgjort til 18,7 mio. kr.,” står der i folketingssvaret. Til sammenligning koster sundhedstilsynet 78,7 mio. kr., og socialtilsynet koster 240,9 mio. kr.

Selv over en femårig periode, er det konsekvent ældretilsynet, der er det billigste tilsyn, fremgår det af et andet folketingssvar fra ældreministeren. Økonomien er dog ikke opgjort ud fra, hvad kommunerne anvender af ressourcer på de enkelte tilsyn, men kun, hvad det koster staten i udgifter til Styrelsen for Patientsikkerhed. Man skal også være opmærksom på, at sundheds- og socialtilsynet også fører tilsyn med andre områder end på ældreområdet.

Tallene er interessante, fordi regeringen ønsker at tage et opgør med tilsynene på ældreområdet. Men de dyreste tilsyn freder regeringen i første omgang, når det kommer til den nye ældrereform og ældrelov. Dog åbner regeringen en kattelem for at se på sundhedstilsynene, når Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med sine anbefalinger om få måneder.

Fik du læst?

Regeringen vil først se på sundhedstilsyn på ældreområdet senere

Folketingssvaret er givet til ældreudvalget på baggrund af et ønske fra ældreordfører Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

"Vil ministeren redegøre for, hvor mange udgifter, der samlet bruges årligt på henholdsvis ældretilsynet, sundhedstilsynet og socialtilsynet i dag?,” lyder spørgsmålet.

Tilsyn ud og tilsyn ind

Regeringen vil nedlægge ældretilsynet og de kommunale tilsyn, men de vil stadigvæk skabe et nyt tilsyn, som skal være tværkommunalt. Det er endnu uklart, om det tværkommunale tilsyn blot overtager ældretilsynets plads, eller hvem der i det hele taget får ansvaret for det nye tilsyn.

Står det til det Konservative Folkeparti, så skal det ikke være kommunerne, der står for tilsyn.

"Jeg synes, det er fornuftigt, at man dropper de kommunale tilsyn, hvor man fører tilsyn med sig selv. Det står ikke helt klart for mig, hvad det tværkommunale uafhængige tilsyn præcist skal bestå i. Det står heller ikke helt tydeligt for mig, hvad det sundhedsfaglige tilsyn skal fremadrettet," siger ældreordfører Mette Abildgaard (K) til NB-Ældre.

Det er umiddelbart kun ældretilsynet, der bliver en del af forhandlingerne til ældreloven og derfor hverken sundhedstilsyn eller socialtilsyn, selvom SF godt kunne tænke sig at få et socialtilsyn med ind over ældreområdet. Det kan du læse mere om nedenfor.

Fik du læst?

Kritisk opposition gør det svært at afbureaukratisere tilsynene

Sidst opdateret: 07/02/2024 - 19:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]