Tirsdag formiddag den 30. januar 2024 blev dagen, hvor regeringen præsenterede sit udspil til en ældrereform. En reform der har været tale om i over to år. NB-Ældre har her samlet de centrale elementer af udspillet.

Se hele udspillet her.

Mere selvbestemmelse for den ældre

• En ny ældrelov: Den skal sætte den nye overordnede ramme for fremtidens ældrepleje. Loven baseres på få bærende værdier.
• Helhedspleje i ældreplejen og en ny borgernær visitationsmodel. Konkret indebærer kravet om helhedspleje, at én leverandør har det samlede ansvar for borgerens forløb. Dvs. at leverandørerne skal kunne levere både rengøring og anden praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning, som ikke sker i tilknytning til sygehusindlæggelse, rehabiliterende og vedligeholdende indsatser. Madservice er undtaget kravet om helhedspleje
• Faste teams i ældreplejen skal udvides, så de ældre møder faste kendte ansigter.
• Udvidelse af det frie valg så det også indeholder rehabilitering og genoptræning efter den nuværende servicelov. Private leverandører skal levere helhedspleje, som også omfatter rehabilitering og genoptræning.
• Der skal udarbejdes en positivliste, hvoraf det fremgår, hvilke hjælpemidler der skal kunne udleveres uden forudgående visitation. Det kan for eksempel være en rollator, en badebænk, en toiletforhøjer eller andre almindelige og basale hjælpemidler.

Tillid til medarbejdere og ledelse

• Kvalitetsløft af ældreplejen: Der tilføres en mia. kr. årligt til kvalitetsløft af ældreplejen. Midlerne indfases frem mod 2027 og udmøntes via det kommunale bloktilskud.
• Tilsynsreform på ældreområdet: De kommunale ældretilsyn samt Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn nedlægges og erstattes af et nyt tværkommunalt ældretilsyn. Det nye tilsyn skal koordinere med alle de øvrige tilsyn, der også fører kontrol på plejecentrene, så alle tilsyn som udgangspunkt afholdes på én dag om året. Fokus skal være på dialog og læring.
• Mindre bureaukrati og dokumentation: Den nye ældrelov skal være kort og enkel og medføre mindre bureaukratiske arbejdsgange i ældreplejen. Der skal fjernes proceskrav om at udarbejde kvalitetsstandarder, værdighedspolitikker og tilsynspolitikker, ligesom en række specifikke krav om forebyggende hjemmebesøg fjernes. Der skal samtidig igangsættes et arbejde om sanering af unødige dokumentationskrav på det kommunale sundhedsområde. Arbejdet afventer Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. Der skal ikke længere stilles krav til medarbejdernes dokumentation af pleje og omsorg.
• Flere skal tage del i det borgernære arbejde: Det sker som følge af borgernær visitation, hvor der frigives medarbejdere.
• Styrket kvalitet på SOSU-uddannelserne: Det skal bl.a. ske ved at permanentgøre SOSU-skolernes taxameter på 90 mio. kr. årligt fra 2025. At den eksisterende spireordning i kommunerne understøttes, så flere unge får faglig indsigt i sundhedsfagene. Der skal laves flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, så adgangskravet ikke unødigt afskærer motiverede elever fra at blive uddannet social- og sundhedshjælper.
• Skræddersyede forløb på SOSU-skoler: Der skal laves en opsøgende indsats, der kan understøtte SOSU-skolerne i planlægning og tilrettelæggelse af bl.a. AMU-forløb for ufaglærte SOSU-medarbejdere, så de får bedre muligheder for at få en praktisk adgang til at blive faglærte social- og sundhedshjælpere. Til formålet afsættes i alt 28 mio. kr. fra 2024-2027 til SOSU-skolerne.

Tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

• En ny type plejehjem: Fra 1. januar 2025 får kommunerne frihed til at etablere eller omlægge kommunale plejehjem til en ny type frisatte plejehjem, ’lokalplejehjem’. Lokalplejehjemmene får samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det indebærer blandt andet, at lokalplejehjemmene får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser til beboerne, hvilket kommunale plejehjem ikke har mulighed for i dag.
• Ligestilling af offentlige og private leverandører: Der skal indføres fast overheadsats til brug for afregning af private leverandører. Kommunerne skal en gang årligt foretage genberegning og efterregulering af priser. Der oprettes en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører. Regeringen igangsætter et arbejde med at skabe øget gennemsigtighed i plejehjemmenes økonomi og bedre grundlag for sammenligning.
• Flere muligheder for friplejehjem: Det skal bl.a. ske ved at forbedre rammerne for etablering af støttede friplejeboliger i yderområderne, ved at friplejeboliger omfattes af ordningen med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer til finansiering af almene boliger.
• Tættere samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund skal være bærende værdier i en ny ældrelov.
• Strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen: Der afsættes 150 mio. kr. i 2025-2027 til en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Samtidig etableres der et partnerskab bestående af relevante ministerier, KL, Ældre Sagen, FOA, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danish.Care, Ergoterapeutforeningen og andre relevante aktører på området, der skal komme med anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi kan udbredes i ældreplejen.
• Frivilligkorps for velfærdsteknologi: Der oprettes og uddannes et korps af frivillige i regi af Ældre Sagen, der skal kunne hjælpe og understøtte ældre borgere i at anvende relevant velfærdsteknologi i dagligdagen.