Der har gennem flere uger været stor ros til regeringen fra de fleste aktører, når det kommer til de mange små udmeldinger, som regeringen har haft om ældreloven og ældrereformen. Rosen er kommet fra både kommuner, erhvervsliv og politiske modspillere.

De fleste med interesse for ældreområdet er enige i, at den ældres hjem ikke skal være en banegård, men i stedet skal de ældre se de samme kendte mennesker i form af faste teams i ældreplejen. Der er også bred enighed om, at den ældre skal have ret til mere frit valg, og ingen kan lide afbureaukratisering eller minuttyranni og bureaukratisk visitation.

Nu er udspillet her, og SVM-regeringen kan godt se frem til, at politiske uenigheder opstår, så snart der er noget konkret at kritisere. Kritikken vil formentlig dreje sig om alt fra rettigheder til borgerne, mere frihed til de ældre samt finansieringen.

Uenighederne vil opstå, fordi der lavpraktisk skal diskuteres, at store ændringer på ældreområdet selvfølgelig vil koste både tid og penge at implementere. Det er hårdt arbejde at omstille en organisation til eksempelvis faste teams. Det er en helt anden måde at drive ældrepleje på, og taler man med ældredirektører og -cheferne, så er det et omfattende arbejde at implementere. Blandt andet fordi, at det også kræver en kulturændring blandt medarbejdere og hele organisationen, hvis det skal lykkes.

2024 har knap penge nok til faste teams

Den tidligere S-regering uddelte 191,7 mio. kr. til 25 kommuner tilbage i 2022 til at prøve faste teams af, og den nuværende SVM-regering har med finansloven for 2024 afsat 150 mio. kr. til faste teams, som dog også skal gå til velfærdsteknologier. En beregning foretaget af NB-Ældre og NB-Økonomi på baggrund af uddelingen på de 191,7 mio. kr., viser, at regeringen skal afsætte yderligere 420 mio. kr. udover de 150 mio. kr., hvis de resterende kommuner også skal med på vognen.

I 2024 vil regeringen med ældrereformen afsætte 397,6 mio. kr. til et kvalitetsløft til ældreplejen. Et beløb der dog stiger frem mod 2027 og varigt til omkring én mia. kr. Det er dog ikke udspecificeret, hvor meget der skal gå til faste teams. Regeringen anerkender dog også, at ældrereformen ikke forventes at blive implementeret allerede i 2024, ældreloven skal eksempelsvis først træde i kraft i 2025.

Opgør med minuttyranni

Oven i at flere kommuner skal omlægge hele organisationen til faste teams i ældreplejen, så tager regeringen også et opgør med "minuttyranniet" som eksempelvis visitationen, som i flere kommuner foregår centralt og væk fra borgerne. Nu skal det foregå tæt på borgeren i samspil med de ansatte, hvorfor visitationen bliver nogle pakkeløsninger. Allerede før det endelige udspil blev fremlagt, forklarede regeringen, at der skal være hjælpemidler, borgerne skal have helt uden at blive visiteret, det kan eksempelvis være en rollator.

Men at omstille enhver given praksis fra centralisering til decentralisering er ligeledes tidskrævende. Hvilken rolle skal visitatorerne have, hvordan får man styr på økonomistyringen, er alle ansatte tæt på borgeren rustet til at tage faglige beslutninger sammen med borgeren? Det bliver endnu en opgave, som chefer og direktører skal finde tid og ressourcer til at håndtere.

Frit valg og helhedspleje

De mange tiltag væver sig ind i hinanden, det er jo alt andet lige positivt, fordi tingene på den måde kan hænge sammen. Omvendt har regeringen ikke taget hensyn til sundhed i ældreloven, som kan gøre det svært i praksis at håndtere de mange ældre, der ofte har én eller flere diagnoser oven i, at de skal have pleje og praktisk hjælp. Regeringen har således undladt at binde de to væsentligste ting sammen - ældre- og sundhedsområdet - samtidig med, at de nu vil sætte en bred buket af tiltag i gang i kommunerne.

Regeringen vil koble sundhed på løbende fremover, så kommunerne skal forvente, at der senere hen kan komme tiltag på sundhedsområdet, som påvirker ældreområdet.

Tanken med frit valg er, at borgerne skal bestemme mere selv sammen med de ansatte, den tanke kan fint gå sammen med idéen om faste teams. Mere frit valg skaber dog også alt andet lige mere bureaukrati og administration, fordi man skal have borgeren tilknyttet de nye valg, de ønsker, som kommunerne skal finde ressourcer til at håndtere. Det bliver dog ikke sådan, at de ældre kan vælge mellem mange udbydere fra den ene dag til den anden, hvis de helst vil have genoptræning af X udbyder og en anden dag vil have pleje af Y udbyder.

Man skal fremover vælge mellem, om man vil have offentlige eller private udbydere og fra samme leverandør. Til gengæld skal udbyderne kunne tilbyde hele helheds-paletten til de ældre.

Ansvaret ender hos ældrecheferne

Hvis man derudover lægger tiltag som mere velfærdsteknologi, flere ansatte med anden kulturbaggrund på grund af øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, mere involvering af civilsamfundet og ungarbejdere og alle de andre ønsker, regeringen også har, så bliver det noget af en opgave, hvor ansvaret især lander ét sted. Hos ældredirektørerne - og cheferne. Det bliver deres rolle at få de mange bække store til at flyde sammen i én stor å.

Til sidst skal cheferne og de ansatte sætte sig grundigt ind i det nye lovkompleks i form af ældreloven med alt fra bekendtgørelser til vejledninger. Fortolkning af ny lovgivning er næppe noget, der kan ordnes på en eftermiddag, selvom ambitionen med loven skulle være at gøre den simplere end de nuværende love på ældreområdet.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har dog tidligere meldt ud, at de dele af serviceloven, der har med ældre at gøre skal skrives ind i ældreloven. Men det er endnu uklart, hvor meget der så vil være genkendeligt i den nye lov for de ansatte. Derudover hvordan ansatte skal håndtere ældre med eksempelvis et handicap, da det stadigvæk vil være en del af serviceloven.

På NB-Ældre vil vi i den kommende tid holde øje med i de politiske forhandlinger, der nu går i gang, hvor hurtigt regeringen og aftalepartierne regner med, at kommunerne skal implementere de mange nye tiltag. Mette Kierkgaard (M) har varslet, at der vil være nogle implementeringsfaser, således at alt ikke starter og slutter på samme tid.

"Ældreloven fremsættes i Folketingssamlingen 2024/2025 med henblik på at kunne træde i kraft 1. juli 2025," står de i ældreudspillet.