Rekruttering og fastholdelse. Det er den absolut største udfordring i de tre kommuner, som NB-Ældre har talt med om udfordringer på ældreområdet i kommunerne i år.

De tre ældredirektører, som NB-Ældre har talt med, er blevet bedt om at pege på de tre største udfordringer på ældreområdet i deres kommune i 2024. Og her er rekrutteringsudfordringerne det, som står øverst på dagsordenen både i Brøndby, Tønder og Næstved Kommune.

Jakob Bigum Lundberg, direktør for bl.a. sundhed og ældre i Næstved Kommune, pointerer, at rekrutteringsudfordringen ikke bare er den største i år, men også de kommende år.

“Den medarbejderudfordring, vi står med lige nu, betyder, at vi skal finde på nye velfærdsteknologiske løsninger, som sparer arbejdskraft. Vi skal finde nye veje sammen med vores medarbejdere om, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdstiden, så vi både sikrer deres trivsel, og at de har lyst til at blive i faget. Men også at vi kan tilbyde dem, og de tager imod flere arbejdstimer,” siger Jakob Bigum Lundberg, som også er formand for Kommunale Velfærdschefer.

“Og endelig skal vi afstemme med vores borgere, hvilke ydelser vi skal yde fra kommunens side, så vi kan bruge vores medarbejdere der, hvor der er allermest brug for dem,” siger han.

Finansministeriets fremskrivninger peger på, at der i 2030 vil være en større mangel på omkring 17.000 flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i forhold til 2019, fremgår det af Robusthedskommissionens rapport fra september sidste år.

Skal opretholde det faglige niveau

Samme toner lyder fra Cecilie Engell, direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune.

“For os handler det om at opretholde vores faglige niveau. Vi har ikke medarbejdere, som ikke er uddannet, men det stiller også store krav til, hvordan man holder det på det niveau, så vi sikre, vi har de faglige kvalifikationer, vi har brug for,” siger Cecilie Engell.

I Tønder Kommune skyldes rekrutteringsudfordringen især, at mange medarbejdere er tæt på pensionsalderen.

“Medarbejderne, ikke mindst sosu’erne, på ældreområdet er nogle af de ældste medarbejdere, vi har i kommunen. Det er en stor udfordring for os. Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet, så vi kan få flere til at arbejde fuld tid og få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet,” siger vicekommunaldirektør i Tønder Kommune, Keld Hansen, som blandt andet har ældreområdet som ansvarsområde.

“Men tænker også, vi kommer til at diskutere, hvor niveauet for den service, vi yder, skal være,” siger han.

Skal lukke plejehjem

De to andre udfordringer som vil præge ældreområdet i Tønder Kommune i år er strukturtilpasning og implementeringen af multifunktionelle teams.

“Vi har for mange plejehjemspladser. Ældre søger ikke plejehjem, men vil i højere grad bo i bofællesskaber. Vi har derfor en udfordring omkring strukturtilpasning, så vi neddrosler antallet af plejehjemspladser og er med til at få oprettet de boformer, som de ældre ønsker,” siger Keld Hansen.

I Tønder Kommune vil de, som i mange andre kommuner, gerne give borgerne en oplevelse af nærværende pleje. Derfor er de lige gået i gang med en struktur i multufunktionelle team, hvor hvert team tager sig af et geografisk område.

“Vi vil gerne have fagligheden i spil på tværs. Det er en stor udfordring at få rullet det ud i hele kommunen og få medarbejderne til at byde ind med deres faglighed i de enkelte teams,” siger ældredirektøren.

Teknologien skal rulles ud

I Brøndby Kommune handler de andre to store udfordringer om digitalisering og kapacitetstilpasning.

“Vi har særligt fokus på skærme som en del af hjemmeplejen. Og så har vi den digitale løsning teton, som vi bruger på plejecentrene i forhold til og se, om vi kan effektivisere vores drift i ydertidspunkterne, særligt aften og nat,” siger ældredirektør Cecilie Engell.

Den digitale løsning teton er med til at holde øje med den ældres bevægelsesmønstre i deres bolig.

“Den kan vise, når den ældre er vågen om natten, og så er det for eksempel et godt tidspunkt at gå ind og kigge til ham, fordi han måske skal hjælpes på toilettet. Det er gode løsninger, men det kræver også meget at få dem implementeret. For man stikker hverken bare borgere eller medarbejdere en skærm i hånden og så kører det. Vi har øvet os, men det skal rulles ud og være større,” forklarer Cecilie Engell og peger på den sidste udfordring.

Den handler om snitfladen mellem det regionale sundhedsvæsen og kommunen.

“Vi får borgerne hurtigere hjem, fordi der er færre sengepladser i regionerne. Så der er meget, som vi skal kunne understøtte på en anden måde end tidligere. Vi skal have antallet af midlertidige pladser til at passe, og så skal vi sikre, at vi har de rigtige fagligheder,” forklarer hun.

Demografireguleringen stemmer ikke

I Næstved Kommuner peger Jakob Bigum Lundberg på økonomien og velfærdsteknologien som de andre to store udfordringer i kommunen.

“Vi oplever en stor stigning i antallet af plejekrævende ældre, og vi skal have økonomien til at følge med. På Christiansborg siger de, at de demografiregulerer os i kommunerne og lægger op til at fortsætte med det i 2030-planen. Men jeg kan bare se, at den demografiregulering, som de lægger ind, ikke er tilstrækkelig,” siger Jakob Bigum Lunddberg og uddyber:

“Reguleringen tager ikke højde for alle de andre udgifter, som også følger med i form af flere biler, som medarbejderne skal køre i, uniformer til medarbejderne, flere ipads og telefoner, som de skal udstyres med og kompetenceudvikling, som de også skal have. Så der er en række afledte udgifter, som demografimodellen ikke regner med. Det har vi så brug for at finde midler til lokalt.”

Den tredje udfordring i Næstved er, ligesom i Brøndby, velfærdsteknologiske løsninger.

“Vi skal finde nye velfærdsteknologiske løsninger, som kan aflaste manglen på arbejdskraft og spare på økonomien. Og samtidig sikre kvaliteten i plejen til de ældre,” siger ældredirektøren i kommunen.