
Kommunerne kan med fordel kigge deres brug af dokumentationssystemerne efter i sømmene, hvis man ønsker at bruge medarbejdernes tid mest effektivt, viser ny analyse. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Ny analyse: Stor forskel på tidsforbrug til dokumentation i ældreplejen
Hvis kommunerne vil bruge medarbejdernes tid i ældreplejen mest effektivt, så er det værd at kigge rutinerne omkring dokumentation efter i sømmene, viser ny analyse.
Udgivet: 23/01/2024
Sygeplejersker i den kommunale ældreplejen bruger i gennemsnit 54 minutter om dagen på at læse og dokumentere i kommunernes omsorgssystemer. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle mellem de enkelte sygeplejersker, som har en aktiv skærmtid i spændet ni til 110 minutter om dagen.
Det viser en analyse, som PA Consulting har lavet for Kommunernes Landsforening (KL). Der er både forskel internt i kommunerne inden for samme faggrupper, ligesom der er forskel mellem kommunerne.
“Det giver et indtryk af, at der er et forbedringspotentiale. Vi kan ikke sige, hvad det rigtige niveau er, men når der er så stor spredning både internt for kommunerne og mellem kommuner, så giver det en indikation af, at der er noget at komme efter,” siger Nanna Skovgaard, kontorchef for bl.a. Center for Sundheds- og Socialpolitik i KL.
Med andre ord, hvis ældrepersonalet brugte dokumentationssystemerne optimalt, ville der ikke være så stort udsving. Kommunerne kan dermed med fordel kigge deres brug af dokumentationssystemerne efter i sømmene, hvis man ønsker at bruge medarbejdernes tid mest effektivt.
Start dialog om dokumentationen
Undersøgelsen bygger på en uges logdata for omkring 500 medarbejdere fra ni forskellige kommuner, som repræsenterer et bredt udsnit af kommunerne. Blandt andet deltog 98 sygeplejersker, 126 social- og sundhedsassistenter og 172 social- og sundhedshjælpere.
Undersøgelsen viser, at alle faggrupper i ældreplejen læser mere, end de skriver i systemerne. Social- og sundhedsassistenterne brugte i gennemsnit 38 minutter, med en spredning fra to minutter til halvanden time, mens social- og sundhedshjælperne brugte mellem et minut til knap en time, med en gennemsnitlig aktiv skærmtid på 16 min. Hovedparten af observationerne falder for de fleste faggrupper dog inden for et mere afgrænset tidsinterval.
“Forskellene afspejler blandt andet, at man har implementeret dokumentationssystemerne på forskellig måde lokalt. Det kan også være udtryk for forskel i, hvordan man arbejder med oplæring i hverdagen, eller at systemet er opbygget forskelligt,” forklarer Nanna Skovgaard og kommer med et forslag til kommunerne:
“Variationen giver anledning til nysgerrighed af, hvad der begrunder variationen. Det skal man have en dialog om, både internt i kommunerne, og vi skal tale om det mellem kommunerne. Kan man gøre noget smartere for at opnå en mere ensartet brug af systemet?”
Nogle steder vil tidsforbruget være et udtryk for, at man bruger unødvendigt meget tid på dokumentation. Andre steder kan det være, man bruger for lidt.
“Det er ikke nødvendigvis bedre med mindre dokumentation. Det kommer an på, hvordan du dokumenterer. I princippet kan man godt have nogle steder, hvor man bruger it-systemet for lidt, hvis man har mange gule sedler, som ikke bliver videreformidlet til kollegaen,” siger kontorchefen, som også hæfter sig ved, at forbruget på dokumentation er begrænset.
"Skærmtiden for de enkelte faggrupper ligger noget under flere af de fortællinger, der de seneste år er udsprunget af et politisk fokus på afbureaukratisering og unødig dokumentation,” siger Nanna Skovgaard.
Sidst opdateret: 23/01/2024 - 08:55










































