Der er grundlæggende tre måder, hvorpå ledere og frontmedarbejdere på plejehjem og i hjemmehjælpen arbejder på en systematisk måde med værdighed for borgerne.

Det fremgår af en ny rapport, som VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har foretaget for Videnscenter for værdig ældrepleje og Sundhedsstyrelsen.

"Overordnet viser rapporten på basis af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere og kvalitative feltstudier, at frontlinjeledere og medarbejdere i ældreplejen arbejder systematisk med værdighed på tre måder: i) faglige tilgange og metoder, ii) fora for vidensdeling og faglig sparring og iii) tids- og arbejdstilrettelæggelse," står der i rapporten.

Værdighed i rapporten er defineret som borgeres livskvalitet og selvbestemmelse. Netop værdighed er et udtryk, som ældreminister Mette Kierkgaard (M) er meget optaget af. Derfor kan rapportens konklusioner meget vel få betydning, når kommunerne fremover skal implementere den nye ældrereform og dertilhørende ældrelov, som bliver præsenteret i slutningen af året. Her er regeringens ønske at sætte borgeren i centrum.

(Artikel fortsætter under figur)

Medarbejderne skal være bindeled til værdig ældrepleje

De tre måder at arbejde systematisk med værdighed på, kan ikke stå alene, da de ikke i sig selv sikrer nogle værdighed for den enkelte ældre.

"De tre måder at arbejde systematisk med værdighed skal løbende tilpasses i relationen med den enkelte borger, fx i forhold til borgerens aktuelle behov og ønsker. Dette kalder vi personcentreret systematik," står der i rapporten, der uddyber:

"Personcentreret systematik tydeliggør, at hvis anvendelsen af de tre måder at arbejde systematisk på skal skabe værdighed for borgere, er det afgørende, at medarbejdere oversætter disse tre måder, fx faglige tilgange og metoder, til den enkelte borgers aktuelle behov for pleje og omsorg. Det vil sige, at systematikken skal være fleksibel og tilpasses i kontakten med den enkelte borger."

Det foregår på den måde, at for eksempel "tilgange og metoder" bliver drøftet af medarbejderne, og hvordan de skal omsætte det til konkret hjælp til de ældre i praksis.

Derudover kan der være forskel på, hvordan de ansatte arbejder på plejehjem, og hvordan de arbejder i hjemmeplejen. Man skal dog være opmærksom på, at selve feltarbejdet kun er foregået få steder, så man kan ikke bruge undersøgelsen til at sige noget generelt om kommunernes praktiske arbejde med værdighed.

"Selvom hovedparten anvender faglige tilgange og metoder, er udbredelsen større på plejehjem end i hjemmepleje. Hvad angår måder, hvorpå de anvendte faglige tilgange og metoder anvendes i plejeenheder, viser spørgeskemaundersøgelsen, at disse i høj grad tilpasses lokalt," skriver VIVE.

Seks faktorer har betydning i arbejdet med værdighed

Når man vil arbejde med systematisk værdighed i ældreplejen, så har undersøgelsen vist, at seks faktorer går igen på tværs af de tre måder at arbejde med værdighed på.

1) Kontinuerligt fokus på livskvalitet og selvbestemmelse

Medarbejderne diskuterer livskvalitet og selvbestemmelse på møder og i faglige fora, hvis man vil styrke det, så er det vigtigt, at lederen får sat det på dagsordenen til fælles møder.

2) Kompetencer og kontinuitet i medarbejdergruppen

Faglige kompetencer er vigtige, ellers bliver det svært at få de tre systematiske måder at arbejde med værdighed på til at spille sammen med borgerens behov. Lederen skal derfor sørge for opkvalificering og videreuddannelse.

3) Viden om borgeres livshistorie

Lederen skal give plads og tid til, at medarbejderne kan bruge tid med de ældre og deres pårørende, så de bedre forstår borgerens behov.

4) Tidsmæssige ressourcer

Det kan for eksempel være tid til, at medarbejderne kan opdatere sin viden på skriftlige guidelines i ældreplejen.

5) Planlægning

Ledelsen og planlæggere skal sikre fleksibilitet, da borgerne er forskellige, og det kræver, at medarbejderne kan være fleksible.

6) Ledelse

Tilgængelighed og nærværende ledelse skal sætte de overordnede rammer for medarbejderne og borgerne. Ledelsen skal understøtte medarbejderne i deres arbejde med systematik i værdigheden i ældreplejen.

Fakta om undersøgelsen

Spørgeskemaet har været udsendt til 1.258 områdeledere og leder af plejehjem. Det er kun 43 procent, der har besvaret spørgeskemaet, så VIVE mener ikke, at den uden videre kan generaliseres til resten af landet.

De korte feltstudier med interviews og observationer er foregået i tre plejeenheder.

"En plejeenhed består her af to teams eller grupper i hjemmeplejen eller på plejehjem: En hjemmeplejeenhed, et kommunalt og et privat plejehjem. I alt består data af seks dages observationer og semistrukturerede interviews med seks frontlinjeledere og 18 medarbejdere," står der i VIVE-rapporten.