Se kort: Så stor forskel er der på forbruget på ældreområdet
Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på ældreområdet, sammenlignet med, hvad man kan forvente af de forskellige kommuner.
Udgivet: 12/10/2023
Kommunerne prioriterer meget forskelligt, når det kommer til udgifter som personlig pleje, praktisk hjælp, hjemmesygepleje og plejebolig for ældre over 65 år.
Det viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.
Tallene viser, hvor meget kommunerne bruger i forhold til, hvad man kan forvente, når der også er taget højde for eksempelvis de forskellige socioøkonomiske- og helbredsmæssige faktorer, der er i de enkelte kommuner.
Det kaldes en benchmarkingindikator (BI). Hvis BI ligger på 100, så bruger en kommune præcis det, man kan forvente af kommunen. Hvis den er over 100, bruger kommunen mere end forventet og under mindre end forventet.
NB-Ældre har set på, hvor meget kommunerne har brugt i forhold til det forventede, hvis man lagde alle fire områder personlig pleje, praktisk hjælp, hjemmesygepleje og plejebolig sammen.
Nedenfor kan du se landkort over, hvordan det ser ud for de enkelte fire områder for 97 kommuner. Der mangler data for Frederikshavn Kommune.
Ser man for eksempel på Aabenraa Kommune, så har de brugt mere end man kunne forvente af kommunen på personlig pleje for borgere over 65 år i 2022. Her er BI på 109,2 og dermed over det forventede BI på 100. Ser man derimod på praktisk hjælp, har kommunen brugt langt mindre end forventet, da Aabenraa kun har en BI på 40. For hjemmesygeplejen er den oppe på 114,4 og for plejebolig nede på 90,8.
Benchmarkingundersøgelsen siger ikke noget om, hvor god eller dårlig velfærden er på de enkelte områder, blot hvor meget en kommune bruger på de enkelte områder, i forhold til hvad man kan forvente af kommunen ud fra de forskellige faktorer som socioøkonomi.
(Se de fire kort nedenfor med forbrug og BI)
Sidst opdateret: 12/10/2023 - 12:27
Emner: Ældrepleje






































