59 procent færre genindlæggelser inden for 30 dage blandt hjemmeplejemodtagere over 65 år.

Det er resultatet efter tre kommuner har gjort brug af en algoritme og et værktøj til at støtte hjemmesygeplejersker i deres beslutninger om, hvad de skal gøre for en skrantende ældre borger.

“Værktøjet er med til at gøre kommunerne bedre forberedt til at tage sig af borgerne, når de kommer hjem efter en indlæggelse. På den måde kan sygeplejerskerne være med til at forebygge, at de bliver indlagt igen,” siger Anders Fournaise, leder af sekretariatet for Sundhed og Ældre i Nyborg Kommune.

Anders Fournaise har i sit ph.d.-projekt undersøgt effekten af algoritmen og beslutningsstøtteværktøjet i de tre fynske kommuner Kerteminde, Odense og Svendborg.

NB-Ældre har talt med Anders Fournaise, inden han i dag præsenterer sine resultater på KL's Ældre- og Sundhedskonference i Kolding.

Der er store forskelle mellem kommunerne, når det kommer til, hvor stor en andel af de ældre som bliver indlagt og genindlagt. Tidlig opsporing af begyndende sygdom hos ældre kan være svært på grund af atypiske symptomer oven i komplekse sygdomme. Algoritmen og værktøjet er dermed en mulighed for kommunerne til at hjælpe med at få opsporet skrantende ældre og nedbragt andelen, der bliver indlagt på hospitalet.

Algoritmen udløser en advarsel

Tidligere undersøgelser viser, at ældre som bliver indlagt på sygehus akut, har haft større stigning i, hvor meget hjælp de fik fra kommunen op til indlæggelsen.

“Algoritmen har vi udviklet, så den går ind og følger, hvor meget hjælp den enkelte ældre hjemmeplejemodtager får fra kommunen. På baggrund af de data laver den en analyse, som er med til at vurdere, om den enkelte er i øget risiko for en sygdomsforværring, der kan føre til behov for behandling på sygehuset,” siger Anders Fournaise.

Når den hjælp, de ældre hjemmeplejemodtagere får, overstiger en bestemt grænseværdi, så udløser algoritmen en advarsel til de kommunale sygeplejersker. Derefter får sygeplejerskerne adgang til beslutningsstøtteværktøjet, som kan hjælpe dem med at vurdere, om det kræver handling. Det kan for eksempel være ved et besøg af den kommunale sygepleje, akutfunktion eller kontakt til borgerens praktiserende læge.

“Beslutningsstøtteværktøjet er en form for et smart spørgeskema, som sørger for, at medarbejderne kommer rundt om hele situationen i forhold til at opdage tegn på begyndende sygdom. Der bliver blandt andet spurgt ind til skrøbelighed, vurdering af faldrisiko, medicin og psykosociale udfordringer,” forklarer Anders Fournaise.

Også fald i forebyggelige indlæggelser

Forsøget har kørt over en etårig periode fra den 1. juni 2020 – 31. maj 2021, hvor i alt 2.464 ældre hjemmeplejemodtagere deltog.

Ud over en reduktion i genindlæggelser oplevede to af kommunerne også en ikke-signifikant reduktion i andelen af indlæggelser inden for 30 dage efter, at sygeplejersken havde fået en advarsel på en borger. For Kerteminde og Svendborg tydede resultaterne på, at andelen af indlæggelser faldt med henholdsvis to procent og 20 procent. I Odense Kommune gik det derimod den modsatte vej. Her tydede tallene på en stigning på 30 procent.

“Vi kan ikke med sikkerhed forklare forskellene mellem kommunerne, men vi har en hypotese om, at det kan hænge sammen med, at de kompetencer, som medarbejderne besidder i de enkelte kommuner i forhold til tidlig opsporing, er forskellige. Og det kan skyldes forskellig organisering af arbejdet,” siger Anders Fournaise.

Fokus på udvikling af kompetencer

Samtidig med at andelen af genindlæggelser er faldet med brugen af algoritmen og værktøjet, så er andelen af kontakter til egen læge steget med 140 procent. Derudover er andelen med ophold på en kommunal midlertidig aflastningsplads inden for 30 dage efter, at sygeplejerskerne har fået en advarsel på en borger, steget med 150 procent.

Projektet er netop nu i en fase, hvor det skal afklares, hvordan resultaterne kan bringes i spil for kommunerne. Men lige meget hvor det ender, så skal kommunerne vide, at det ikke er noget snuptag at benytte algoritmen og beslutningsstøtteværktøjet.

“Det kræver tid og ressourcer at arbejde på en ny måde. Og så er det vigtigt at forstå, at algoritmen ikke i sig selv forebygger indlæggelser, men det er vigtig med fokus på udvikling af kompetencer af medarbejderne i forhold til opsporing af atypiske symptomer hos ældre,” understreger Anders Fournaise.