30 sygeplejersker har indtil nu været på specialuddannelse i borgernær sygepleje i Esbjerg Kommune. Og netop det er en af de væsentligste forklaringer på, at kommunen har formået at nedbringe andelen af indlæggelser af ældre, som fører til en hurtig genindlæggelse.

Sådan lyder det fra Anni Kjærgaard Sørensen, chef for sygeplejen i Esbjerg Kommune.

“Vi har set det som en nødvendighed for at løse de opgaver, der er kommet i det nære sundhedsvæsen, så vi kan undgå genindlæggelser af de ældre borgere,” siger Anni Kjærgaard Sørensen og henviser til, at der de seneste år er kommet flere og flere ældre samtidig med, at de problemer, de har, er mere komplekse.

På landsplan blev hver fjerde af KOL-indlæggelserne blandt borgere på 67 år og derover, efterfulgt af en genindlæggelse inden for en måned sidste år, hvilket svarer til et fald på 1,6 procentpoint set i forhold til 2019. Det viser en analyse fra NB-Ældre.

I nogle kommuner er genindlæggelsesandelen steget med over 10 procentpoint fra 2019 til 2022. Mens den andre steder er faldet ligesom i Esbjerg, hvor andelen er faldet med knap otte procentpoint.

I Esbjerg er andelen af genindlæggelser også faldet for en række andre sygdomme. Det gælder bl.a. blærebetændelse, gigt og lungebetændelse. Dog ikke for hjertetilfælde og slagtilfælde, hvor der er sket en stigning. Det skyldes ifølge Anni Kjærgaard Sørensen, at netop disse to sygdomme udskiller sig fra de andre sygdomme, idet de for en stor del tilhører livsstilssygdomme.

Ved hvad de skal spørge om

Uddannelsen i borgernær sygepleje har givet sygeplejersken konkret viden og en mere struktureret og systematisk tilgang, som de kan bruge i kommunens ældrepleje.

“De bliver bl.a. uddannet i, hvilke informationer, vi har brug for fra sygehusene for at kunne være opmærksomme på, at borgerne ikke bliver indlagt igen. Hvis udskrivelsesrapporterne ikke er fyldestgørende nok, så går de aktivt tilbage og beder om oplysningerne, fordi de ved, hvad der er vigtigt,” forklarer Anni Kjærgaard Sørensen og fortsætter:

“Vi er ikke stærkere end den enkelte sygeplejerskes faglighed. Hvis de ikke alle har fået kompetence i, hvad de skal være opmærksomme op, så kan de ikke opspore tegn på, at borgerne er ved at få opblussen i deres sygdom igen,” siger hun.

I Esbjerg Kommune har de 30 sygeplejersker i ældreplejen taget den 1-årige specialuddannelse i borgernær sygepleje.

“Jeg tror, vi er en af de kommuner, hvor flest af sygeplejerskerne i ældreplejen er specialuddannet i borgernær sygepleje. I de andre kommuner, jeg kender til, har de kun en eller to,” siger chefen for sygeplejen.

Store kommuner har nemmest ved det

Andre kommuner vil nemt kunne gøre det samme, hvis de træffer en beslutning om at gøre det, vurderer Anni Sørensen. Dog kan kommunestørrelsen have betydning for, hvor nemt det vil være.

“Hvis man er en lille kommune, som har mange ledige sygeplejerskestillinger, så er det sværere at have den samme udviklingskraft, når man også skal have den daglige drift til at fungere,” forklarer hun.

Men faktisk vil en øget faglighed også være med til at gøre stillingerne mere attraktive, pointerer chefen for sygeplejen i Esbjerg Kommune.

“Før kunne vi godt have et område, som ikke kunne rekruttere sygeplejersker. Men nu får vi op mod 30 ansøgninger til hver stilling. Jeg har spurgt, hvorfor de søger. Og de siger, det er på grund af den høje faglighed, vi har,” siger hun.

I starten fik vi økonomi til at sende de første ti på uddannelsen. Men derefter har vi effektiviseret os igennem det, siger Anni Kjærgaard Sørensen.

“De øvrige i teamet har skulle hente det ind. Vi arbejder hele tiden på, at man skal forsøge at gøre drift til udvikling. Når der er en, som er på uddannelse, så hjælper de andre til med at passe hendes opgaver. Men når hun er tilbage, så kommer hun med energi og ny viden til de andre. Så det har kunne gøres uden at slide de andre op. Alle har vidst, at der er mulighed for at det også bliver deres tur,” siger Anni Kjærgaard Sørensen.

Skaber også udfordringer

Ud over et struktureret og målrettet kompetenceløft har kommunen også ændret struktur i sygeplejen, som nu ledes af ledere, som er uddannet sygeplejersker og ikke en HK’er eller anden faggruppe.

“Der sidder en leder nu, som forstår det faglige område og kan være med til at sikre kvaliteten af indsatsen. Det er vigtigt for rekrutteringen til de fagfaglige lederstillinger, at de kan få rammerne til at udøve faglig ledelse og ikke drukner i administrative opgaver,” siger hun.

Også strukturen i teamene har de ændret på. Tidligere havde de små tværfaglige teams, men det gik ud over den løbende kompetenceudvikling af sygeplejerskerne, at de havde så få sygeplejersker at sparre med.

"Siden 2015 har Esbjerg Kommune haft monofaglige teams og en kendt udfordring ved monofaglige teams er at sikre et tæt tværfaglig samarbejde," siger Anni Kjærgaard Sørensen.

Det forsøger de at løse ved bl.a. at holde daglige virtuelle morgenmøder mellem sygeplejersker og sosu-personalet i det område, hvor de kører, så de kan koordinere og udnytte den tværfaglige indsats omkring borgerne.