Fik du en god eller dårlig hjælp fra hjemmehjælperen i dag?

Et spørgsmål i den stil får pensionister i en københavnsk bydel mulighed for at svare på. Og de kan svare hver gang, en hjemmehjælper har været i hjemmet.

Den virkelighed tegner sig, efter at et flertal i Borgerrepræsentationen har indgået en principaftale om budgetterne for 2024 og 2025. Med i aftalen fik Liberal Alliance et ønske om et pilotprojekt om borgerfeedback i hjemmeplejen.

Forsøget med at lade ældre uddele karakterer til hjemmehjælpen bliver sat i værk næste år - eller året efter. Det kommer sandsynligvis til at gå ud på, at pensionister visiteret til hjemmehjælp får en mail med et link til et spørgeskema hver gang, en hjemmehjælper har været på besøg. Her kan borgeren så bedømme indsatsen.

"Sådan en ordning vil være god til at anspore den rette kultur i den kommunale hjemmepleje eller hos private leverandører," siger forkæmper for borgerfeedback-forsøget, gruppeformand for Liberal Alliance i Borgerrepræsentationen (og folketingsmedlem), Ole Birk Olesen, til NB-Kommune.

Han ser allerhelst, at de ældre "får udpræget frit valg af leverandør og service, så de i høj grad kan få den hjælp, de gerne vil have." Borgerfeedback på den måde, som der nu lægges op til, kan være med til at fremme det frie valg, vurderer Ole Birk Olesen:

"Et system med borgerfeedback vil være godt for både forvaltning og politikerne i forhold til at træffe beslutninger om leverandører. Samtidig vil løbende offentliggørelse af de overordnede resultater kunne hjælpe borgere og pårørende med at træffe oplyste valg om leverandør," siger Ole Birk Olesen.

Karakterhelvede?

Et springende punkt i forsøget bliver, hvem der får adgang til data. Og hvor detaljerede oplysninger ledere og andre får adgang til. Gode og dårlige bedømmelser kan bruges som et ledelses-værktøj til ros, ris og indkaldelse til samtaler.

"Man kan jo i begyndelsen vælge en model som den, firmaet Servicelovers tilbyder til butikker. Her er det frivilligt for medarbejderne, om de vil måles på af kunderne," forklarer Ole Birk Olesen og fortsætter:

"Det har vist sig, at der er rigtig mange ansatte, der gerne vil bedømmes. For de får et kick ud af det, når de får meget positiv feedback fra kunderne. Og når de søger nye job, kan de fremvise den rosende omtale til potentielle arbejdsgivere."

"I hjemmeplejen vil medarbejderne kunne fejre det, når de har opnået fremgang i deres bedømmelser, og modsat tale om det, hvis borgertilfredsheden går ned."

- Men hvis ledere i den kommunale hjemmepleje - eller for den sags skyld hos private leverandører - får bedømmelserne for enkelte medarbejdere at se, så kan det vel udvikle sig til det, som nogle vil betegne som et karakterhelvede for de ansatte?

"Så længe det er frivilligt som ansat, om man vil bedømmes eller ej, så er der vel ikke noget problem. Og for mig er det ikke afgørende, om ledere får adgang til individuelle bedømmelser eller ej. Det vigtigste er at komme i gang med forsøget."

- Hvad hører du af argumenter imod at indføre denne her form for borgerfeedback?

"Nogle argumenterer imod borgerfeedback, fordi hjemmeplejen i forvejen foretager brugertilfredsheds-målinger. Men i nogle kommuner er det kun en gang om året. Med vores borgerfeedback-model vil man løbende kunne følge brugertilfredsheden på en ubureaukratisk og nem måde."

850.000 kr. for første år

Ole Birk Olesen fremsatte forslaget om borgerfeedback i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2023. I et notat beskrives detaljerne. Det er det fremsatte forslag , der kommer til at danne rammerne for det forsøg, som sættes i værk.

En privat udbyder skal stå for hele det tekniske set up. Budget-overslaget lyder for første år på 250.000 kr. til etablering, og 600.000 kr. for driften i én bydel.

Det lægger ikke fast endnu, om forsøget kommer i gang i 2024 eller 2025. Det afhænger af nogle andre forsøg med frisættelse på ældreområdet i Københavns Kommune, forklarer Ole Birk Olesen.

"Når man giver hjemmeplejedistrikter bedre mulighed for at styre selv med frisættelses-forsøg, så vil det jo give god mening, at både hjemmeplejen og politikerne får mulighed for tæt at kunne følge med i borgernes reaktioner. Så for min skyld kan borgerfeedback-systemet fint blive kædet sammen med frisættelse," siger Ole Birk Olesen.