Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den nationale sundhedsplan slår fast, at kommuner og sundhedsråd skal samarbejde om ældreområdet. Men den beskriver ikke, hvordan det skal ske i praksis.

Det kritiserer professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der advarer om, at kommunerne risikerer at køre videre hver for sig frem for at lære af hinanden.

"Det fungerer godt mange steder, men det kunne jo godt være, at man ved at lære af hinanden kunne gøre noget, der var endnu bedre, end det man gør i dag," siger Bent Greve.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde 18. juni sit faglige oplæg til den nationale sundhedsplan, som skal danne grundlag for en politisk aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL omkring fremtidens sundhedsvæsen. Planen ventes indgået inden udgangen af juni og træder i kraft 1. januar 2027. Oplægget dækker det samlede sundhedsvæsen – og ældreområdet fylder kun lidt.

Ønsker om samarbejde uden opskrift

Bent Greve finder det naturligt, at det faglige oplæg til den nationale sundhedsplan ikke går specifikt ind i ældreområdet, men at det ikke fylder mere, undrer ham alligevel. Antallet af ældre stiger, ældre borgere har flere sygdomme, og tommelfingerreglen er ifølge professoren stadig, at behovet for sundhedsydelser er størst de sidste to år af livet.

Derfor hænger sundhedsplanen uløseligt sammen med den kommunale ældrepolitik. Det gør fraværet af konkrete samarbejdsmodeller desto mere påfaldende, mener han.

Oplægget beskriver flere steder, at den kommunale sygepleje skal samarbejde tættere med ældreområdet og helhedsplejen, og at samarbejdet mellem kommunal sygepleje og regional akutsygepleje skal styrkes.

Men hvordan det skal ske i praksis, står der ikke noget om.

"Det kunne have været rart, at man havde peget på, om det skulle foregå ved, at der var en dialog, eller at man udviklede nogle koncepter, der kunne bruges på tværs, så hver kommune ikke skal finde deres eget koncept for samarbejdet," siger han.

Genoptræning og teknologi

Hvis Bent Greve selv sad som chef i en kommune, ville han særligt holde øje med genoptræning og velfærdsteknologi – to områder, hvor han mener, at fraværet af konkrete rammer kan få direkte konsekvenser.

På genoptræningsområdet er afgrænsningen mellem kommunernes og regionernes ansvar endnu ikke tilstrækkelig klar, ifølge Bent Greve.

"Risikoen er, at man får gjort for lidt, fordi den ene part mener, det er den anden. Og så bliver der nogle diskussioner om, hvem der skal gøre det," siger han.

Det rette svar er ifølge ham en samlet plan for den enkelte borger fra dag ét – uanset om vedkommende kommer hjem fra sygehuset eller bor i eget hjem.

På velfærdsteknologiområdet er billedet det samme: Hvem der har ansvaret for at implementere og understøtte ny teknologi i ældreplejen, er heller ikke klart afgrænset i oplægget, mener Bent Greve.

"Det, jeg savner, er, at man gik et skridt videre og pegede på, hvilke redskaber landets kommuner kan tage i brug."