Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den nationale sundhedsplan anerkender, at rekrutteringsudfordringerne i sundhedsvæsenet er en forudsætning for omstillingen. Men det beskriver ingen løsninger på, hvordan kommunerne skal skaffe de social- og sundhedsmedarbejdere, der mangler.

Det håber Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer og direktør for velfærdsområdet i Køge Kommune, kommer til at fremgå af den endelige sundhedsplan.

"Jeg kunne godt have ønsket, at det blev adresseret lidt tydeligere, at det er en udfordring i implementeringen, som overskygger rigtig meget andet," siger han.

Oplægget til den nationale sundhedsplan beskriver seks principper for omstillingen af sundhedsvæsenet og anerkender for eksempel under princip 2, at der skal tages højde for "de store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale."

Jakob Bigum Lundberg er overordnet positiv over for oplægget og mener, at det rammer mange af de centrale udfordringer i sundhedsvæsenet godt. Men rekrutteringsproblemet fylder efter hans vurdering ikke nok – særligt ikke set med kommunale briller.

"Planer er rigtig gode, indtil de rammer virkeligheden. Og virkeligheden, vi står i ude i kommunerne, er, at vi kommer til at mangle medarbejdere på vigtige poster i de kommende år. Manglen på social- og sundhedsmedarbejdere er virkelig stor," siger han.

Han fremhæver, at lægemangel og sygeplejerskemangel er ved at blive håndteret. Men netop derfor burde oplægget have adresseret kommunernes specifikke udfordring mere tydeligt.

"Det er nødvendigt at tage med ind i den videre udmøntning af de kommende planer. De skal kunne holde til testen i at møde virkeligheden," siger Jakob Bigum Lundberg.

Data er grundforudsætningen

Malene Størup, afdelingschef for Sundhed og Ældre i Hillerød Kommune, er overordnet positiv over for oplægget.

"Jeg ser et stort potentiale i, at vi skal løse nogle flere opgaver tættere på borgerne i fællesskab med et mere udadvendt hospital og med de sundhedstilbud, vi har i kommunerne. Det tænker jeg er rigtig godt for borgerne," siger Malene Størup.

Men der er ét område, hun håber får endnu højere prioritering i den endelige sundhedsplan: Fælles data og journalsystemer. Det er ifølge hende helt afgørende for, at de gode intentioner kan blive til virkelighed – og erfaringsmæssigt netop det, der tager længst tid at få til at fungere på tværs af kommuner og hospitaler.

"Jeg synes, det er helt rigtigt, at det er med i oplægget til sundhedsplanen. Men det er her, hvor jeg kunne ønske, at det fik den allerhøjeste prioritering. Data og fælles tværfaglig dokumentation omkring borgerne er grundforudsætningen for, at nogle af de andre principper også kan lykkes med at give borgerne det bedste sammenhængende tilbud," siger Malene Størup.

Borgere lever ikke i sektorer

Jakob Bigum Lundberg har også en anden bekymring. Når sundhedsplanen udmøntes i nærsundhedsplanerne, frygter han, at den ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at borgere lever hele livet på tværs af sektorområder og lovgivninger. Det gælder ikke mindst ældre.

Som direktør med ansvar for både ældre, handikap, skoler og dagtilbud er han optaget af, om sundhedsplanen hænger sammen med de øvrige styringslogikker i kommunen.

"Det er vigtigt, at vi på vegne af borgerne kigger til siden af os – hænger det her nu sammen på tværs for de borgere, som er i vores jobcenter, på vores boligtilbud, i vores skoler og dagtilbud?" siger han.

Hvad er risikoen, hvis man ikke er opmærksom?

"Det er, at man kommer til at tænke på borgere alene som patienter. Men borgere lever liv på tværs af alle sektorområder."

For ældreområdet specifikt frygter han, at sundhedsplanen kan skubbe til den udvikling, der allerede er i gang med ældreloven, nemlig at ældre borgere oplever endnu flere uhensigtsmæssige skift, fordi de bevæger sig på tværs af sundhedslov, ældrelov og servicelov.

"Jeg håber, at den her plan kan være med til at understøtte, at vi ser på borgernes hele situation og ikke skubber på den udvikling, vi har set i et stykke tid med underlige opdelinger mellem ældrelov, servicelov og sundhedslov," siger Jakob Bigum Lundberg.

Det er en problematik, han tidligere har peget på over for NB-Ældre. Med ældrelovens indførelse er kommunerne ifølge ham endt med et mere komplekst lovgrundlag end før. Borgere med samme behov kan være omfattet af forskellige lovgivninger og dermed have adgang til forskellige tilbud – alt efter om de er over eller under 67 år.