Hun er ikke i tvivl. Den langsigtede rekrutteringsplan skal blandt andet sætte en stopper for, at ufaglærte medarbejdere kastes ud i plejeopgaver efter blot én dags oplæring. Den skal bane vej for større fleksibilitet i vagtplanlægningen – og så skal der for alvor sættes skub i implementeringen af velfærdsteknologien.

Det kan ikke gå for hurtigt, mener Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA:

"Vi kommer til at vente med arbejdet, til de kære politikere kommer tilbage fra sommerferie. Men jeg håber inderligt, at det er noget af det allerførste, han (ældreminister Jacob Marc (SF), red.) sætter fokus på – og samler parterne, så vi kan byde ind på dagsordenen og komme med løsningsforslag," siger hun.

Det ville være synd at sige, at ældreområdet fyldte meget i valgkampen. Netop derfor kunne Tanja Nielsen ikke få armene ned, da hun så det stå sort på hvidt i regeringsgrundlaget:

Regeringen vil i samarbejde med faglige organisationer og kommuner udarbejde en langsigtet rekrutteringsplan for ældreområdet. Målet er at styrke fastholdelsen, forbedre rekrutteringen og øge kompetenceniveauet gennem uddannelse og opkvalificering.

"Jeg synes simpelthen, at det er så dejligt. Jeg var dybt bekymret, fordi det blev ikke nævnt en eneste gang under hele valgkampen, altså hele rekrutteringsudfordringen. Men at de har skrevet det ind – og at de selvfølgelig skal gøre det i samarbejde med os, er guld værd. Det er så vigtigt," siger Tanja Nielsen.

Ildebrande og nedslidte medarbjedere

Af regeringsgrundlaget fremgår det af gode grunde ikke, hvad rekrutteringsplanen skal indeholde. Arbejdet skal først sættes i gang. Men Tanja Nielsen ved godt, hvad hun vil kæmpe for:

"Først og fremmest skal man sikre sig, at alle medarbejdere, der kommer ind på området, er klædt på. Det er slut med at tro, at man kan have folk i oplæring bare en enkelt dag, og så kan de køre alene. De skal have en ordentlig oplæring."

Årsagen er simpel. Hvis de ufaglærte medarbejdere ikke er klædt ordentligt på, skal det faste personale løbe endnu stærkere og tage et endnu større ansvar.

"Det er nedslidende, at man hele tiden skal slukke ildebrande i stedet for faktisk at kunne gøre livet godt og sikre, at de ældre får et værdigt ældreliv. Det kan man ikke på nuværende tidspunkt med de nuværende vilkår. Det skal vi have gjort noget ved," siger formanden i FOA.

Det kræver en fast procedure for modtagelsen af nye kolleger, men det handler også om løbende kompetenceudvikling – og så skal der være et mål om at komme på et uddannelsesforløb på et tidspunkt, ifølge Tanja Nielsen: "Det synes vi, man skal gå strategisk ind i som arbejdsgiver."

Død i vagtplanlægningen

Et andet punkt på Tanja Nielsens dagsorden handler om fleksible arbejdstider. Det er faktisk en stor del af svaret på at løse rekrutteringsudfordringen, mener hun:

"Rigtig, rigtig mange medarbejdere går død i, at vagtplanen hele tiden bliver ændret – uden at få noget at vide eller blive spurgt. Der er en stor gruppe af medarbejdere, der er frustreret over, at der skaltes og valtes med deres fritid."

Et svar på problematikken handler ifølge Tanja Nielsen om, at medarbejdere i langt højere grad inddrages i vagtplanlægningen. Der skal være en stor grad af fleksibilitet og sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk i et fag, hvor vagtplanen trods alt skal skal gå op, svarer hun:

"Jeg mener faktisk, at medarbejderne er de bedst kvalificerede til at kunne finde ud af, hvordan planerne passer bedst muligt sammen," siger hun og fremhæver eksempler på en række kommuner, som netop arbejder med en mere fleksibel vagtplan.

"Det giver en større trivsel, mindre sygefravær og større tilfredshed mellem borgere og personale. Det er en win-win, at turde give den tillid til medarbejderne, at de faktisk også kan være med i overvejelserne."

AI og velfærdsteknologi

Et andet greb, som den langsigtede rekrutteringsplan ikke kan komme uden om, er velfærdsteknologi.

Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen fremlagde i september 2025 syv anbefalinger, som skulle danne grundlag for en national strategi på området. Men strategien nåede aldrig at blive præsenteret, før valget blev udskrevet.

"Det er en af de opgaver, som den nye ældreminister skal tage sig af. Den skal simpelthen skal ud og flyve. Lige nu er der 98 forskellige måder at gøre det på ude i kommunerne. Rigtig mange steder indkøber man med bind for øjnene – og så kommer det til at stå nede i en kælder, fordi man ikke har mulighed for at få det ordentligt implementeret," siger Tanja Nielsen.

Det skyldes blandt andet juridiske barrierer. Lovforslag, som beskrevet i NB-Ældre, forsøgte at gøre op med netop dem, men de bortfaldt, da valget blev udskrevet. Hvad der træder i stedet er endnu uvist, men det er et fokuspunkt i regeringsgrundlaget. Ifølge Tanja Nielsen handler det om at turde være modig.

"Hvis ikke vi springer på det tog nu, buldrer det forbi os – og så er vi håbløst bagud. Det nytter ikke noget," siger hun og fremhæver de økonomiske aspekter:

"Vi skal have fundet ud at, hvordan man kan finansiere det, fordi det er pivdyrt. Det betyder, at mange kommuner tøver lidt, fordi de ikke selv har økonomi til det i deres budgetter. Det kræver en national aftale."

Tanja Nielsen håber især, at teknologien kan overtage en større del af dokumentationsarbejdet i ældreplejen, så medarbejderne i stedet kan bruge tiden ude hos de ældre. Der bruges alt for meget personaletid bag en skærm, hvor man reelt kunne være ude ved borgerne, mener hun:

"Hvis man via AI kunne generere de opgaver: at man for eksempel kunne indtale en besked, og at den så kunne generere det direkte ind i journalarket, så er det frigivet rigtig meget tid."