Kommunerne vurderer at skulle tilbagebetale 2,5 milliarder, mens regionerne forventer en regning på 860 millioner kroner, skriver DR.

Kommunerne vurderer at skulle tilbagebetale 2,5 milliarder, mens regionerne forventer en regning på 860 millioner kroner, skriver DR. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kommuner skylder deltidsansatte 2,5 milliarder kroner

2,5 millarder kroner skal kommunerne hoste op med til deltidsansatte, der er blevet forkert aflønnet, vurderes det. KL vil rejse krav om kompensation over for den nye regering.

Udgivet: 08/06/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

Regningen efter EU-dom om efterbetaling for overarbejde til deltidsansatte forventes at løbe op i 2,5 millarder kroner.

Det vurderer KL ifølge DR.

Ifølge Michael Ziegler, borgmester i Høje Taastrup Kommune og formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, vil det i hans egen kommune løbe op i omkring 25 millioner kroner.

"Det er principielt penge, jeg skal skære ud af næste års budget, for at betale. Men i sidste ende er det jo op til regeringen, om pengene skal tages ud af den almindelige velfærd, eller om vi kan håndtere det på en anden måde," siger han til mediet.

KL vil derfor tage sagen op ved de kommende økonomiforhandlinger med regeringen og rejse krav om kompensation, så kommunerne kan dække udgifterne til deltidsansatte.

I Furesø Kommune fremgår det af et referat fra Økonomi og Erhvervsudvalget den 18. maj, at efterbetalingen skønnes at beløbe sig til omkring 50 millioner kroner.

EU-dommen fra forrige efterår fik sit punktum, da de offentlige arbejdsgivere tabte en voldgiftssag i februar.

Konklusionen blev, at kommuner såvel som andre offentlige arbejdsgivere i årevis har aflønnet deltidsansatte forkert ved ikke at give dem overarbejdstimer fra første time, der gik ud over deres normtid. I stedet har de kun fået overarbejdsbetaling, når deres arbejdstid rundede 37 timer.

Og nu vurderes det altså at komme til at koste 2,5 millarder kroner for kommunerne at efterbetale kravet, som gælder fem år tilbage, hvis det er rejst gennem fagforeningen.

Indtil videre har 60.000 medarbejdere i kommunerne rejst krav om efterbetaling, heriblandt 40.000 FOA-medlemmer.

Fik du læst?

Personalechef: Ny aflønning af deltidsansatte vil ændre måden vi ansætter på

Fik du læst?

Overenskomst afsætter 0,12 pct. af lønsummen til merarbejde efter voldgiftsdom

Fik du læst?

Fagforeninger vil rejse krav om efterbetaling efter omfattende dom

Fik du læst?

Ny dom får stor betydning for kommunernes udgifter til deltidsansatte

Sidst opdateret: 08/06/2026 - 13:45

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]