En langsigtet rekrutteringsplan, fleksible pensionsordninger for sundhedsprofessionelle, satsning på velfærdsteknologi, offentligt støttede tjenesteboliger, international arbejdskraft og en styrkelse af foreningslivet.

Det er seks ting i det nye regeringsgrundlag, som tilsammen trækker ældreområdet i den rigtig retning.

Sådan lyder det fra Jan Dehn, tidligere velfærds- og kulturdirektør, men nu konstitueret kommunaldirektør i Hørsholm Kommune.

"Vi kommer til at mangle mellem 15-18.000 sosu'er frem mod 2030. Det er lige om lidt, så i det lys synes jeg, at regeringsgrundlaget er løfterigt. Jeg er faktisk rimelig begejstret, og det skyldes kombinationen af de seks ting," siger han.

Onsdag formiddag er Jacob Mark (SF) blevet udpeget som ny børne-, ældre- og boligminister. Det er ham, der skal stå i spidsen for at føre regeringsgrundlaget, som blev fremlagt tirsdag eftermiddag, ud i virkeligheden – og som ifølge Pia Kürstein Kjellberg sætter ekstra tryk på ældrelovens virkemidler.

Jan Dehn er på sin vis enig. Ganske rigtigt berører regeringen rammestrukturen rundt om ældreloven, men det er ikke en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi. Ældreloven berører heller ikke offentligt støttede tjenesteboliger eller foreningslivets trepart.

"Jeg synes i virkeligheden, at det er flerhederne af initiativer på tværs i regeringsprogrammet, som fortjener den positive feedback og den opmærksomhed, der ligger i forhold til at løse problemet med, at vi mangler en hulens masse sosu'er lige om lidt."

Men selv om det knap 80 sider lang regeringsgrundlag ifølge flere politiske kommentatorer lover guld og grønne skove over en bred kam, er der hele spørgsmålet om finansieringen.

"Det er vigtigt, at det ikke bare bliver fugle på taget. Derfor skal de billedligt tage fat i de seks initiativer i regeringsgrundlaget med det samme. Se at kom ud over rampen med det samme, for så har vi en realistisk mulighed for faktisk at dække behovet for hjælp til vores kære ældre mennesker – også i 2030, 2031 og 2032," siger Jan Dehn og tilføjer:

"Finansieringssiden er selvfølgelig et kæmpe omdrejningspunkt, men jeg vil tillade mig i første omgang at være relativt begejstret for initiativerne på tværs, som samlet set trækker i den rigtige retning imod at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen for sosu'er.

Arbejdet haster

Jakob Bigum Lundberg, formand for kommunale velfærdschefer og velfærdsdirektør i Køge Kommune, glæder sig over, at regeringsgrundlaget anerkender, at der bliver en tydelig mangel på arbejdskraft i de kommende år, hvis ikke der bliver handlet nu.

Formanden hentyder konkret til to af de seks initiativer, Jan Dehn ligeledes har hæftet sig ved: at regeringen i samarbejde med faglige organisationer og kommuner vil fremlægge en langsigtet rekrutteringsplan – ligesom at regeringen vil lave en ny strategisk satsning på velfærdsteknologi.

"Det er to vigtige områder. Vi står med udfordringerne her og nu – og derfor skal der komme nogle konkrete udspil hurtigst muligt. Det haster med at få sat det arbejde i gang," siger han og fremhæver sommerferien som eksempel på udfordringen, hvor mange kommuner igen i år allerede nu kæmper med at få vagtplanen til at gå op.

Selv om det ifølge Jakob Bigum Lundberg er glædeligt, at den langsigtede rekrutteringsplan fremgår eksplicit af gundlaget, så mener han, at arbejdet bør udvides med en større diskussion om fremtidens ældrepleje.

"Uanset hvad rekrutteringsplanen kommer frem til, kommer vi ikke til at finde nok uddannede medarbejdere til det her område i fremtiden. Især ikke, hvis vi skal leve op til faste teams og kontinuitet. Det vil være min opfordring til rekrutteringsplanen: at de udvidede perspektivet og kom med forslag til en bredere diskussion om forventninger til fremtiden."

Lovmæssige benspænd

Jakob Bigum Lundberg hilser det også meget velkommen, at regeringen ønsker at fortsætte arbejdet med at udbrede velfærdsteknolog som storskalaprojekt. Men, siger han:

"Der er i høj grad behov for at se på de lovgivningsmæssige benspænd og en diskussion om, hvor den rette balance ligger henne. Det er det, som bremser udviklingen i mange kommuner, nemlig at der er usikkerheder om GDPR-regler og andre personfølsomme oplysninger."

Han tror i øvrigt, at regeringen skal passe på med at styre udviklingen af bestemte teknologier ovenfra. Det er vigtigt, at der skabes grobund for, at kommunerne sammen med private aktører kan udvikle og afprøve nye muligheder, understreger han.

"Hvis de der lovmæssige benspænd er væk, så skal andre kommuner nok hurtigt kopiere og overtage de gode eksempler, som findes. Det har vi allerede set på flere områder, for eksempel skærmbesøg," siger han og tilføjer:

"Det bør seriøst overvejes at etablere en pulje, som kommuner kunne søge i fællesskab med innovative virksomheder for at udvikle og afprøve nye løsninger. Så hurtigt går udviklingen. Det er vigtigt at understøtte den lokalt og konkret."