Løsningen på rekrutteringskrisen på ældreområdet kræver et nationalt innovationssystem – ikke flere enkeltstående forsøg, konkluderer en norsk regeringskommission. Det både kan og skal overføres herhjemme.

Det mener kommissionens danske medlem Ulf Hjelmar, tidligere professor ved Vive og nu selvstændig konsulent.

"Der skal stå systeminnovation i regeringsgrundlaget. Fra frikommuneforsøg til frikommunesystem. Vi bliver nødt til at tænke bredere og mere langsigtet, og vi bliver nødt til at få nogle ressourcer i det her," siger han.

Den norske kommission tager udgangspunkt i det velkendte udfordringsbillede: Flere ældre, færre i den arbejdsdygtige alder og stigende forventninger til velfærden. Den norske Lillestrøm Kommune har beregnet, at den om ti år skal løse dobbelt så mange opgaver med de samme ressourcer som i dag. Den matematik gælder i grove træk også for danske kommuner, vurderer Ulf Hjelmar.

Det bakkes op af Statistikudvalgets statusrapport, som viser, at der kan mangle 23.800 sosu-hjælpere og -assistenter i 2035.

"Grundlæggende peger vi i kommissionsrapporten på, at der skal mere volumen på omstillingen, mere tempo på omstillingen og mere spredning af de innovative løsninger. Det går for langsomt, det er for småt og lokalt. Og den omstilling, der foregår, er for tilfældig," siger han med udgangspunkt i Norge, men understreger, at billedet grundlæggende er det samme i Danmark.

Fra forsøg til system

Kommunernes innovationsevne er ikke problemet, mener Ulf Hjelmar. Problemet er, at deres gode løsninger ikke bliver løftet op og spredt systematisk.

"Kommunerne oplever, at de har gjort rigtig meget og lavet alle mulige spændende forsøg. Og så støder de på en mur i forhold til staten og det enkelte ministerium. Må vi det her? Så tager det for lang tid at få svar, og så er dampen gået af. Staten bliver nødt til at være en mere aktiv innovationspartner. Det er så evident," siger han.

Kommissionens primære anbefaling er derfor, at innovationspolitikken løftes fra enkeltstående frikommuneforsøg til et frikommunesystem – en model for systeminnovation med fælles nationale mål, langsigtet finansiering og staten som aktiv innovationspartner.

Inspirationen kommer fra Sverige, hvor et statsligt program samler offentlige og private aktører, civilsamfund og forskning i fælles 10-årige satsninger med løbende evaluering.

Det er en anden model end den danske, forklarer Ulf Hjelmar:

"Det vi typisk har i Danmark er spredte projekter på typisk tre år, og så hopper man videre til et nyt projekt. Og hvis man er heldig, så hænger de lidt sammen – ellers ryger de på projektkirkegården."

Danmark har haft frikommuneforsøg i 12 år. Med velfærdsaftalerne – det seneste og mest vidtgående forsøg – var der i slutningen af forsøgsperioden planer om at udbrede modellen til alle landets kommuner. Det skete ikke, forklarer Ulf Hjelmar:

"Man ved godt, der er behov for mere, men man er lidt i tvivl om, hvordan man skal gribe det an. Er den der frikommunetanke den rigtige? Frikommuneforsøg handler meget om juridiske afklaringer og frisættelse. Men måske er der behov for en stærkere institutionel national struktur og mere strategiske, langsigtede investeringer."

Staten som innovationspartner

Hvad der konkret skal til, er ifølge Ulf Hjelmar ikke nødvendigvis en ny statslig konstruktion.

Danmark har allerede Innovationsfonden, som på klimaområdet har etableret tværgående partnerskaber med den langsigtede omstillingskarakter, kommissionen peger på. Spørgsmålet er, om fonden kan løfte opgaven på velfærdsområdet, eller om der skal en ny struktur til – svarende til det, Sverige har bygget op.

Det kræver en diskussion, mener Ulf Hjelmar.

I Norge anbefaler kommissionen en milliard kroner om året til at skalere vellykkede kommunale løsninger. Ulf Hjelmar er tilbageholdende med at sætte et tilsvarende dansk tal, men forklarer, at det kræver en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Kommunerne er i fuld gang med implementeringen af sundheds- og ældrereformen. Ulf Hjelmar ser begge reformer som nødvendige, men utilstrækkelige som svar på den strukturelle udfordring.

"Det er en svær, tværgående velfærdsudfordring, som ikke bare handler om ældreområdet eller sundhedsområdet. Hvis vi skal forberede os på, at ældre kan bo længere i eget hjem med støtte fra civilsamfund og pårørende, så handler det om indretning af vores byer, vores boliger, frivilligpolitik, pårørendepolitik. Det er velfærdspolitik, ikke bare ældrepolitik," siger han.

Nu eller aldrig

Det er også her, han ser den største risiko ved ikke at handle nu. Kommuner, der har gennemgået en dyb omstilling under velfærdsaftalerne, er ifølge Ulf Hjelmar et andet sted værdimæssigt og ledelsesmæssigt end kommuner, der ikke har været igennem samme proces. Det kræver tid, ressourcer og national opbakning:

"Ellers står man som enkelt kommune overfor en kæmpe opgave og uden den nødvendige støtte," siger han og tilføjer:

"Timingen er fantastisk god. Vi har haft en masse forsøg, og nu er der tvivl om, hvordan momentum fastholdes. Skal vi køre videre med nye forsøgsprogrammer, eller skal vi løfte niveauet op på et mere strukturelt, systemisk og langsigtet niveau."

Den norske rapport sendes nu i høring. Typisk om et til to år kan man se, hvad der tages op og fører til lovgivning. Den norske omsorgsminister tilkendegav ved offentliggørelsen, at der allerede er elementer, regeringen vil tage fat på med det samme, ifølge Ulf Hjelmar. Han har allerede taget kontakt til danske partier og opfordrer den kommende regering til at lade sig inspirere af det norske og svenske arbejde.

"Vi har ikke en tilsvarende kommission i Danmark. Og hvis det er rigtigt, at udfordringerne ikke er så forskellige i Danmark og Norge, så det er jo helt oplagt, hvis man lærte lidt fra det norske arbejde," siger han.