Selv om flere kommuner er i gang med at styrke beredskabet, er der stadig stor forskel på, hvor godt sårbare borgere er dækket ind.

En rundspørge udført af DK Nyt viser, at kun en fjerdedel af 72 kommuner i øjeblikket har nødstrøm til alle plejehjem og botilbud, mens mere end halvdelen har et nødlager med mad og drikke til tre dage.

I forhold til energiforsyning er 14 ud af 72 kommuner dækket ind med nødgeneratorer til samtlige plejehjem i tilfælde af et tredages strømsvigt. Fire kommuner er derudover fuldt dækket med alternative løsninger som fx powerbanks.

Yderligere 16 kommuner er delvist dækket ind. Dertil kommer en stor gruppe i opbygningsfasen: Ni kommuner har konkrete planer om at anskaffe mere udstyr, mens 23 overvejer det.

For botilbud er billedet endnu mere ujævnt.

Her er ni ud af 68 kommuner dækket fuldt ind med nødgeneratorer, mens fire kommuner har sikret sig anden form for nødstrøm. Samtidig er en stor del fortsat i undersøgelses- eller planlægningsfasen.

Flytning af borgere er ikke holdbart

Selv om tallene tegner et billede af et Danmark, hvor beredskabet for de mest sårbare borgere i høj grad afhænger af, hvilken kommune man bor i, rummer de ifølge Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik ved Roskilde Universitet, også gode nyheder:

"Det er tydeligt, at nødberedskab for sårbare borgere er kommet på dagsordenen ude i kommunerne, og at indsatsen er blevet styrket," siger hun til DK Nyt, men peger i samme ombæring på en fortsat ujævn implementering:

"Mere operationelt viser tallene dog, at nødberedskabet stadig er usikkert, og at der endnu ikke er fuld lokal robusthed."

Flere kommuner, der endnu ikke har nødgeneratorer på alle plejehjem og botilbud, oplyser i rundspørgen, at deres beredskab er baseret på muligheden for at flytte borgere til eksempelvis et plejehjem med nødstrømsløsning.

Men det er ikke en uproblematisk løsning, vurderer Tine Rostgaard.

"Det kan have stor betydning for borgerne. På plejehjem er der mange svage borgere, og det er en stor indgriben i deres hverdag. Det kræver også ekstra personale og logistik," siger hun og fortsætter:

"Man kan diskutere, om flytning reelt er en holdbar beredskabsløsning."

KL: Kommunerne tager det alvorligt

Når det gælder kommunernes nødforsyning af mad og drikke, ser billedet noget anderledes ud.

Her svarer 59 ud af de 72 kommuner, at de har mad og drikke nok til plejehjemsbeboere i tre døgn. Samtidig oplyser 54 ud af 68 kommuner, at de også har forsyninger til borgere på botilbud i tre døgn.

Derudover har en håndfuld kommuner enten kun dele af beredskabet på plads eller har nødlagre, der endnu ikke rækker til tre dage. De fleste kommuner uden fulde nødrationer oplyser, at de arbejder på at anskaffe dem.

Hos KL ser formanden for Kultur-, Erhvervs- og Samfundssikkerhedsudvalget, Lone Loklindt (R), kommunernes arbejde med beredskabet som et udtryk for, at området tages alvorligt.

Forskellene mellem kommunerne forklarer Lone Loklindt med ulige vilkår - både budgetmæssigt og praktisk. Nødgeneratorer er fx svære at skaffe, og mange kommuner blev først sent opmærksomme på behovet.

"Det med, at man skulle have nødstrømsanlæg, var måske ikke klart for alle, da man sad og lavede budget i august sidste år," siger hun.

Hun peger samtidig på, at kommunerne stadig mangler klarere udmeldinger fra staten.

"Det handler om at få overblikket og så få klare meldinger fra regeringen om, hvad det egentlig er, vi skal kunne holde i gang med nødgeneratorer."

Slutteligt understreger hun, at højere krav også kræver finansiering:

"Der bliver også nødt til at følge penge med."

/AR