Knap et år efter, at ældrereformen satte et mål om mindre dokumentation i ældreplejen, oplever kommunerne, at kravene endnu ikke er blevet mærkbart reduceret.

Sådan lyder det samstemmende fra tre ældrechefer.

Med ældreloven er ambitionen, at ældreplejen i højere grad skal bygge på tillid til medarbejderne og give større fagligt råderum – blandt andet gennem mindre kontrol og dokumentation. Reformen forventes først at være fuldt indfaset i kommunerne i 2027. Men NB-Ældre har taget temperaturen på, hvordan det ser ud i praksis indtil videre.

I Næstved Kommune vurderer Torben Hollmann, centerchef for Sundhed og Ældre, at der er bevægelser i gang, men at effekterne endnu er begrænsede: "Den store gevinst lader vente på sig," siger han og peger på, at arbejdet med at revisitere borgere i sig selv skaber ekstra dokumentation.

Frem mod 2027 skal alle borgere, der er omfattet af ældreloven, nemlig visiteres efter de nye regler, og det kræver, at kommunerne gennemgår eksisterende forløb og træffer nye afgørelser.

Samtidig fremhæver han den såkaldte nærvisitation som et eksempel på en ændring, der kan mindske behovet for dokumentation i hverdagen.

Tidligere kunne der ifølge Torben Hollmann gå op mod 14 dage med skriftlig frem og tilbage mellem medarbejdere og visitation, før en borger fik justeret sin hjælp. I dag træffes beslutningerne i højere grad direkte – enten i fælles møder eller af medarbejderne selv med efterfølgende godkendelse.

"Der er noget helt lavpraktisk i, at medarbejderne ikke skal dokumentere frem og tilbage i samme omfang som før. Der vil ryge noget dokumentation der, det er jeg ret sikker på," siger Torben Hollmann.

Men samtidig peger han på, at nye og eksisterende krav fortsat driver dokumentationen – ikke mindst fra Ankestyrelsen, som ifølge centerchefen er en af de største drivere bag dokumentationskravene.

Ikke nyt i Aarhus

Heidi Have, chef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, peger på, at man gennem flere år har arbejdet med at begrænse dokumentationen.

"Vi har gennem længere tid haft fokus på kun at dokumentere det nødvendige og det meningsfulde," siger hun.

Ifølge Heidi Have er dokumentation samtidig en nødvendig del af arbejdet – blandt andet af hensyn til kvalitet, sikkerhed og borgernes selvbestemmelse – og derfor er det heller ikke et område, hvor man bare kan skære fra.

Samtidig understreger hun, at det fortsat er svært at vurdere, hvilken effekt ældreloven konkret har haft på dokumentationen.

"Det er ikke noget, vi kan sætte tal på endnu, og hvis man spørger medarbejderne, er det ikke sikkert, de oplever en stor forskel," siger hun og peger samtidig på, at en del af ændringerne i høj grad handler om kultur og arbejdsgange – og at effekterne derfor vil vise sig gradvist.

"Det er små skridt, og det er ikke noget, man nødvendigvis bliver færdig med. Det er en løbende proces."

Ingen mærkbar effekt

I Hørsholm Kommune er vurderingen, at dokumentationskravene endnu ikke er blevet mindre.

Det oplyser centerchef for Sundhed og Omsorg, Rikke Bundgaard, i et skriftligt svar til NB-Ældre.

Her fremgår det, at helhedsplejen samlet set endnu ikke oplever, at dokumentationskravene er blevet mærkbart reduceret. Opstartsfasen med ældreloven medført flere møder, nye arbejdsgange og ekstra krav i forbindelse med implementeringen, og der er foreløbigt ikke oplevet mere tid i hverdagen for medarbejderne.

Samtidig understreges det, at dokumentation fortsat er nødvendig.

Til gengæld peger kommunen på, at medarbejderne har fået et større fagligt råderum i borgerforløbene og i højere grad anvender deres faglige vurderinger.

Ifølge Rikke Bundgaard er det dog for tidligt at drage endelige konklusioner, da implementeringen fortsat er i gang frem mod 2027.