
"Det handler ikke om at få så mange fund som muligt, men om at skabe læring," siger Jens Bejer Damgaard om Aarhus’ tilgang til tilsyn i ældreplejen.
Aarhus udvikler ny model til at følge kvaliteten i ældreplejen
Når tilsynet er blevet sjældnere, arbejder kommunerne med nye måder at følge kvaliteten i ældreplejen. I Aarhus bruger man blandt andet data om personale og et mål for, hvor mange medarbejdere en borger møder i hverdagen.
Udgivet: 14/04/2026
Aarhus Kommune har udviklet en model, hvor data, læringsbesøg og et nyt mål for borgernes oplevelse af kvalitet skal opdage problemer i ældreplejen, efter det faste, årlige tilsyn er forsvundet. Og det kan andre kommuner med fordel lade sig inspirere af.
Det fortæller kommunens forvaltningschef i Pleje og Rehabilitering, Jens Bejer Damgaard.
Baggrunden er, at tilsynet med ældreplejen har ændret karakter med ældrereformen. Hvor kommunerne tidligere selv gennemførte årlige, uanmeldte tilsyn, er tilsynet i dag samlet i et tværkommunalt ældretilsyn og tilrettelagt mere risikobaseret. Det betyder, at den enkelte plejeenhed som udgangspunkt kun får besøg med flere års mellemrum.
I Aarhus har det sat gang i arbejdet med at udvikle en model, der kan fange problemer i tide.
Samtidig har kommunen valgt at stramme op på tilsynsfrekvensen i forhold til lovens minimum. Hvor der i lovgivningen lægges op til tilsyn mindst hvert femte år, har politikerne i Aarhus efterspurgt en model, hvor der føres tilsyn cirka hvert tredje år.
Det sker dels gennem det tværkommunale ældretilsyn, dels gennem egne læringsbesøg og eksterne tilsyn, som kommunen selv bestiller.
Ifølge Jens Bejer Damgaard handler det ikke kun om, hvor ofte der føres tilsyn, men om, hvad man bruger dem til.
"I virkeligheden minder det lidt om en fartkontrol. Det handler ikke om at tage så mange som muligt i at køre for stærkt. Det handler om at få sat hastigheden ned. På samme måde her gælder det ikke om, at vi skal have så mange fund som muligt, det handler om at få en læring ind hos ledere og medarbejderne," siger han.
Måler kvalitet i relationen til borgeren
Et centralt element i modellen er et forsøg på at gøre kvalitet mere konkret – også set fra borgerens perspektiv.
"Noget af det, jeg tror, de fleste borgere vil sætte pris på, er at have en god relation til det personale, de er i kontakt med. Jo færre medarbejdere, der er omkring en borger, jo bedre tror jeg, det opleves," siger Jens Bejer Damgaard.
Det forsøger kommunen at indfange gennem det, de kalder besøgskontinuitet.
Her måler man blandt andet, hvor mange forskellige medarbejdere der har været hos en borger over en given periode – for eksempel de seneste 30 dage.
"Hver gang der kommer en medarbejder, spørger vi: Er det en, der har været der før? Hvis det er det, er der større chance for, at det er en, borgeren kender – og det vil vi antage er et kvalitetstegn," siger han.
Samtidig understreger han, at hensynet til de rette kompetencer vejer tungere end kontinuitet.
"Hvis der er brug for en fysioterapeut, så er det det, vi sender. Så kan vi ikke bare sende en, borgeren kender," siger han.
Data og "røde flag" skal pege på problemer
Ud over den borgeroplevede kvalitet arbejder Aarhus Kommune med en række bagvedliggende data, som kan indikere, hvor kvaliteten kan være under pres. Det kan være hyppige lederskift, høj personaleomsætning, økonomiske udfordringer eller mange klager og bekymringshenvendelser.
"Hvis de ting er til stede i et vist omfang, så er der en risiko for, at kvaliteten er udfordret. Det er ikke givet, men erfaringen viser, at det ofte er dér, man skal være ekstra opmærksom," siger Jens Bejer Damgaard.
Derudover arbejder kommunen med det, han kalder "røde flag" – altså signaler fra medarbejdere eller borgere, som giver anledning til at kigge nærmere på en enhed.
Ifølge Jens Bejer Damgaard er ambitionen at arbejde endnu mere systematisk med det, der sker før, under og efter et tilsyn. I Aarhus er der i dag en organisation omkring arbejdet med kvalitet og tilsyn, som blandt andet skal sikre opfølgning og støtte til de lokale ledere:
"Det handler i høj grad om at støtte de ledere, der står med det. For de kan hurtigt komme til at stå meget alene."
Han peger samtidig på, at ikke alle ledere har samme erfaring med at arbejde med tilsyn som et aktivt redskab til kvalitetsudvikling.
"Der kan også være ledere, som er nye i rollen og ikke nødvendigvis har så meget erfaring med at modtage og bruge et tilsyn konstruktivt. Det er her, vores kvalitetsorganisation går ind og understøtter dem," siger han.
Sidst opdateret: 14/04/2026 - 12:13










































