
- Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Overblik: Afgående ældreminister genvalgt samt tre ældreordfører
De personlige stemmer er talt op, og den afgående ældreminister er blevet genvalgt. Til gengæld er både Moderaternes og Socialdemokratiets ældreordfører røget ud.
Udgivet: 25/03/2026
Han nåede kun at være ældreminister i få uger, inden valget blev udskrevet, men nu har han mulighed for at blive udpeget til posten igen afhængig af, hvordan regeringsdannelsen lander. Moderaternes Henrik Fradsen er i hvert fald blevet genvalgt til Folketinget.
NB-Ældre giver dig her en overblik over, hvilke ældreordfører der er blevet genvalgt, og hvilke der er blevet vraget af vælgerne.
SF's mangeårige ældreordfører og ældreudvalgets formand, Kirsten Normann Andersen, er blevet genvalgt.
Det samme er Danmarksdemokraternes Marlene Harpsøe, som har været partiets ældreordfører siden 2022.
Den sidste ældreordfører, der har opnået genvalg er Enhedslistens Peder Hvelplund, som ligeledes har været ældreordfører siden 2022.
Disse er ikke genvalgt
Fire partier fik ikke genvalgt deres ældreordfører. Det gælder de to regerings-ældreordfører, Moderaternes Rosa Eriksen og Socialdemokratiets Maria Durhuus.
Derudover opnåede Lotte Rod, Radikale Venstre, og Louise Brown, Liberal Alliance, heller ikke vælgernes opbakning.
Hvem der skal være nye ældreordfører afgøres af hvert parti, når de konstituerer sig. Og når forhandlingerne om en ny regering falder på plads, udpeges de nye ministere. Her bliver det interessant at se, om Ældreministeriet bevares som et selvstændigt ministerium med deres egen minister, eller om det lægges sammen med et andet område, som det også har været tidligere.
Sidst opdateret: 25/03/2026 - 21:32










































