
Ældrereformen vil bestå efter valget – og hvis noget ændres, vil det være i form af forbedringer, vurderer politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen.
Kommentator: Ældrereformen står fast. Men nye krav til kommunerne kan komme efter valget
Kommunerne er allerede i gang med at implementere ældrereformen, og den grundlæggende retning vil næppe blive ændret efter folketingsvalget. Til gengæld kan der komme nye krav eller ekstra midler til området, vurderer politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen.
Udgivet: 10/03/2026
Kommunerne er i fuld gang med at implementere ældrereformen. Og selv om folketingsvalget kan ændre magtbalancen på Christiansborg, er det usandsynligt, at reformens grundlæggende retning bliver ændret.
Det vurderer Peter Lautrup-Larsen, politisk kommentator og tidligere politisk reporter og analytiker gennem fire årtier.
"Den kommer til at bestå," siger han til NB-Ældre.
Ifølge kommentatoren er ældrereformen indgået med et relativt bredt politisk flertal. Derfor er det ikke et område, hvor en ny regering typisk vil rulle en reform tilbage kort efter, at den er vedtaget.
Det betyder dog ikke, at ældreområdet vil stå stille efter valget.
Hvis der opstår politisk usikkerhed, handler den ifølge Peter Lautrup-Larsen snarere om nye krav eller tiltag, der lægges oven på reformen:
"Den politiske usikkerhed går ikke på at tage noget fra. Hvis der er politisk usikkerhed, så er det om, hvad der skal lægges til."
Det kan for eksempel være politiske forslag om mere konkrete rettigheder eller forbedringer i ældreplejen.
Her peger han blandt andet på forslag fra enkelte partier om mere målbare rettigheder i plejen – for eksempel krav om hyppigere bad eller andre ydelser.
"Bad hver dag lyder godt, men måske er der ikke personaletid til det," siger han.
Konkurrence om forbedringer
Netop manglen på arbejdskraft kan ifølge kommentatoren blive en central begrænsning, hvis politikerne lover forbedringer på ældreområdet: "Er der relevante personale til det?" spørger Peter Lautrup-Larsen.
Selv hvis der findes penge til nye initiativer, kan det derfor være vanskeligt at gennemføre dem i praksis.
Ifølge kommentatoren er ældreområdet samtidig et af de velfærdsområder, hvor partierne i høj grad konkurrerer om at forbedre tilbuddene frem for at skære ned.
"Det er jo ikke et folketingsvalg om nedskæringer – i hvert fald ikke på en række af de her områder," siger han.
Hvis ældrereformen bliver ændret efter valget, vil det derfor sandsynligvis ske ved, at der bliver lagt nye elementer oven på den eksisterende aftale.
"Der, hvor den ikke kommer til at bestå, er det fordi, der bliver lagt noget til, som i hvert fald i udgangspunktet vil være en forbedring. Det er nok mest kroner-og-øre-ting" siger Peter Lautrup-Larsen.
Og det lægger i tråd med udmeldingen fra ældreordfører Kirsten Normann Andersen (SF). Under valgkampen har hun i et interview med NB-Ældre bebudet, at SF ikke lægger op til en kursændring, men vil kæmpe for, at der tilføres fleres penge til ældreområdet.
Til det svarer Peter Lautrup-Larsen, at der formentlig er borgmestre, som allerede nu mener, at ældreområdet ikke kan hænge sammen inden for de nuværende budgetter. Derfor vil mange også håbe på forbedringer:
"Om det er valgflæsk eller reelle ændringer, må vise sig efter valget. Det er nemt nok at sige, at der skal flere penge til."
Sidst opdateret: 10/03/2026 - 12:42










































