Fire konkrete anbefalinger kan styrke patientsikkerheden på plejehjem, viser ny rapport.

Fire konkrete anbefalinger kan styrke patientsikkerheden på plejehjem, viser ny rapport. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny rapport: Fire anbefalinger skal styrke patientsikkerheden på plejehjem

Dansk Selskab for Patientsikkerhed kommer nu med fire konkrete anbefalinger til at sikre høj patientsikkerhed på plejehjem, hvor mange medarbejdere ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Udgivet: 11/12/2025

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

Dansk Selskab for Patientsikkerhed kommer nu med fire konkrete anbefalinger til, hvordan plejehjem kan sikre høj patientsikkerhed – også selv om mange medarbejdere ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Det fremgår af en ny rapport.

Anbefalingerne bygger videre på en kortlægning fra marts 2025, hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed konkluderede, at sikkerheden i plejen ikke primært afhænger af medarbejdernes uddannelsesniveau, men af hvordan arbejdet er organiseret.

Mere end hver fjerde ansatte i ældreplejen – og 29 procent på plejehjem – er uden en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Derfor har Odense Kommune og Dansk Selskab for Patientsikkerhed undersøgt, hvilke tiltag der kan understøtte og sikre en ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed i projektet ”Patientsikkerhed på plejehjem”.

Fire konkrete anbefalinger

Erfaringerne viser, at systematik, ledelse og samarbejde er vigtige elementer, og at den overordnede patientsikkerhedskultur på det enkelte plejehjem er afgørende for succes.

Rapporten giver fire konkrete anbefalinger til at styrke patientsikkerheden på plejehjem, som bygger på afprøvninger i Odense Kommune. Ved at følge anbefalingerne synliggøres potentialer for forbedringer.

  • Prioritér alles deltagelse i triagemøder: Giv også medarbejdere uden sundhedsfaglig baggrund en stemme i vurderingen af borgernes helbred. Deres observationer kan være vigtige.
  • Kend medarbejderens arbejdsdag: Gennem “følgeskab” får ledere og kolleger indsigt i, hvordan opgaver faktisk løses i praksis med fokus på systemet og arbejdsgangene.
  • Kend kvaliteten og omfanget af oplæring: Kortlæg oplæringens forløb for at opdage huller, variationer og forbedringsmuligheder.
  • Forstå mekanismerne for ledelse tæt på: Lederens tid kan hurtigt gå med møder, men der skal være tid til faglig sparring og støtte i hverdagen. Det kan bl.a. skabes gennem kalenderanalyse.

Du kan læse mere om anbefalingerne her.

Sidst opdateret: 11/12/2025 - 12:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]