Af Vibeke Westh, sygeplejerske, regionsrådsmedlem (S) i Region Hovedstaden, kandidat til Region Østdanmark og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg

Digitalisering af sundhedsvæsenet rummer store muligheder – men også store udfordringer. Nye teknologier kan skabe bedre overblik, hurtigere diagnoser og mere fleksible behandlingsforløb. Men for mange ældre borgere betyder digitaliseringen i dag det modsatte: afstand, usikkerhed og tab af tryghed.

Når sundhed bliver digital, må ingen borgere blive koblet af.

For de sundhedsprofessionelle er digitaliseringen både en støtte og en belastning. Nye systemer og digitale løsninger kan frigive tid, men ofte ender de med at kræve flere registreringer og fjerne fokus fra kerneopgaven – mødet med borgeren. Mange medarbejdere oplever, at de tekniske platforme ikke taler sammen, og at kompleksiteten vokser, mens tiden til relationen bliver mindre.

Det er ikke teknologien i sig selv, der er problemet – det er måden, vi implementerer den på.

Derfor skal digitalisering ses som en faglig og menneskelig opgave, ikke blot en administrativ. Vi skal investere i kompetenceudvikling, i inddragelse af medarbejdere og i løsninger, der giver mening i praksis. Når plejepersonale og sygeplejersker er trygge i de digitale redskaber, kan teknologien bruges til at skabe mere nærvær – ikke mindre.

Samtidig må vi sikre, at ingen ældre borgere mister adgang til sundhed, fordi de ikke kan navigere digitalt. Et sundhedsvæsen, hvor kontakt til egen læge, hjemmepleje eller hospital kræver digitalt overskud, er ikke et inkluderende sundhedsvæsen. Alle regioner og kommuner bør have en tydelig politik for digital støtte til ældre borgere – og en garanti for, at telefonisk og fysisk kontakt altid er et reelt alternativ.

Digitalisering skal skabe nye former for nærhed, ikke nye former for ulighed.

Når vi lykkes med at kombinere teknologi med omsorg og faglighed, kan digitalisering faktisk blive en løftestang for kvalitet. Den kan skabe bedre sammenhæng mellem sektorer, tidligere opfølgning og mere tryghed i eget hjem – men kun hvis vi husker, at mennesker skal være styrende, ikke systemer.

For digital tryghed er også sundhed.

Og tryghed skabes stadig bedst mellem mennesker.