
Hvis du bestemte vægtningen i NB-Ældres omfattende analyse af ældreområdet, hvem skulle så have fejret sig som Danmarks bedste kommune på ældreområdet? Indsæt din egen vægtning nedenfor og se resultatet.
Her er Danmarks bedste kommune på ældreområdet, hvis du bestemte vægtningen
Det er et ekspertpanel, som har stået for vægtningen af de 18 indikatorer i NB-Ældres omfattende analyse af ældrerådet. Her kan kan du se, om din kommune ville klare sig bedre, hvis du bestemte vægtningen.
Udgivet: 04/11/2025
Kommunernes rangering på de enkelte 18 parametre i NB-Ældres kortlægning af ældreområdet er ikke det eneste, der har betydning for, hvem der kan kalde sig Danmarks bedste kommune på ældreområdet. Også vægtningen har en væsentlig betydning.
Derfor giver NB-Ældre dig her mulighed for at se, hvordan den samlede rangering af kommunerne ville se ud, hvis du bestemte vægtning. Du kan ændre vægtene ligesom du kan pille et eller flere parametre ud af den samlede analyse, hvis de af den ene eller anden årsag ikke er relevante for din kommune.
I NB-Ældres analyse er det et ekspertpanel på tre forskere og ni kommunale ledere fra ældreområdet i kommunerne, som har bestemt vægtningen. Den samlede vægtning er gennemsnittet af de to gruppers vægtning, hvor forskerne og lederne tæller lige meget.
Kortlægningen kan være med til at give kommunerne indsigt i, hvordan de klarer sig på ældreområdet, og samtidig give inspiration til, hvor man kan kigge hen, hvis man ønsker at forbedre sig på nogle områder.
Sådan gør du
Du har nedenfor mulighed for at bestemme vægtningen af de 18 indikatorer i NB-Ældres kortlægning af ældreområdet og se, hvordan kommunerne placerer sig, hvis det var dig alene, som bestemte, hvor meget hver indikator skulle vægte i den samlede analyse.
Juste vægtene for hver indikator via sliders (tryk evt. på prikken og benyt højre og venstre piletast). Summen vises og opdateres automatisk nederst. Du skal få summen til at give 100 procent for at få et sandfærdigt resultat eller balancere fordelingen inden beregning. Når den giver 100, klikker du på 'Beregn rangering' og dermed får du resultatet af den samlede analyse ud fra de vægte, som du har indsat.
Hvis der er et parametre, som du ikke synes er vigtigt, kan du blot give det 0 i vægtning, så tæller det ikke med.
Sidst opdateret: 04/11/2025 - 11:39










































