Systematisk og langsigtet planlægning af plejeboligkapaciteten. Det kan være en af årsagerne til, at Aarhus Kommune ligger blandt landets absolutte topscorere, når det gælder antallet af pladser på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i forhold til antallet af ældre borgere.

Sådan lyder vurderingen fra Niels Jørgen Rasmussen, chef for Økonomi, HR og Borgervelfærd Aarhus Kommune. Generelt er det dog svært at finde entydige og sikre forklaringer på forskellene i andelen af plejeboliger, og antallet og andelen af plejeboliger er et politisk valg og prioritering, påpeger han.  

Aarhus Kommune har 16 pladser pr. 100 borgere over 80 år og indtager dermed en femteplads på landsplan, viser en analyse, som NB-Ældre har udarbejdet på baggrund af data fra Plejehjemsoversigten og Danmarks Statistik.

"Vi laver løbende prognoser – typisk hvert andet eller tredje år – for, hvor mange plejeboliger vi forventer at få brug for fremadrettet. Her ser vi både på antallet af 80+ årige og på hele alderssammensætningen fra 0-100+ år, for en tredjedel af de borgere, der i vores plejeboliger, er faktisk under 80. Derfor skal man også være forsigtig med alene at se på andelen af plejeboliger i forhold til antallet af borgere over 80 år. Billedet er lidt mere nuanceret," siger han.

Kommuner med få plejeboliger kan med fordel se på, hvordan andre planlægger deres kapacitet. Antallet af ældre stiger i de kommende år, og mange kommuner kan blive presset på at finde boliger til de mest plejekrævende borgere. Et højt antal pladser pr. 100 ældre giver bedre adgang til plejebolig, men siger ikke noget om behovet. I nogle kommuner er de ældre mere plejekrævende end i andre, og derfor er mange pladser ikke nødvendigvis ensbetydende med en bedre ældrepleje.

Tallene fortæller altså ikke hele historien. Det afgørende er, hvordan kommunerne arbejder med at tilpasse kapaciteten til behovet.

Ifølge økonomichefen i Aarhus Kommune handler det netop om at være på forkant med udviklingen.

"Vi prøver administrativt at forudsige, hvor mange boliger vi får brug for, og om vi har byggegrundene klar til at sætte gang i de nødvendige byggerier. Det er sådan en teknisk proces, vi arbejder med løbende," forklarer han.

Storbyeffekt og samarbejde med leverandører

Aarhus Kommune har desuden et relativt stort udbud af plejehjem og friplejehjem. Kommunen har omkring 50 plejehjem i alt, og flere er på vej.

"Vi har generelt et godt samarbejde med leverandører, og jeg oplever, at der er interesse for at etablere friplejehjem i Aarhus. Der blev åbnet et for et par år siden, og endnu et forventes klar i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027," fortæller Niels Jørgen Rasmussen.

Han peger samtidig på, at Aarhus som storbykommune måske også tiltrækker ældre fra omegnskommuner, blandt andet fordi mange ønsker at flytte tættere på deres pårørende.

"Vi har faktisk flere borgere fra andre kommuner på vores plejehjem, end vi har aarhusianere på plejehjem i andre kommuner. Det vil selvfølgelig være med til at trække vores andel af plejeboliger op," siger han

Ikke kun et spørgsmål om tal

Aarhus Kommune oplever også en høj efterspørgsel, hvilket kan skyldes de korte afstande mellem plejehjemmene i Aarhus.

"Sidst vi lavede en analyse i 2023, viste det sig, at 70 procent af borgerne flyttede på plejehjem i det distrikt, de allerede boede i. Det betyder, at mange får mulighed for at blive i deres nærområde, og det lægger de ældre tilsyneladende vægt på," siger Niels Jørgen Rasmussen.

Det kan betyde, at efterspørgslen efter plejeboliger er større i Aarhus end i kommuner med større afstande, hvor ældre måske i højere grad vælger at blive boende hjemme.

Selv om Aarhus ligger højt, understreger økonomichefen, at det ikke nødvendigvis betyder, at kommunen gør det bedre end andre – og i Aarhus er andelen af plejeboliger nogenlunde på niveau med andre større kommuner.

"Hvor mange pladser og plejeboliger man har, er i sidste ende en politisk beslutning. Det er ikke sikkert, man er bedre, fordi man ligger højt. Andre kommuner kan have en lavere dækningsgrad og stadig dække behovet efterspørgslen," siger han.

Han peger også på, at nogle kommuner måske mere bevidst vælger at satse på hjemmepleje og praktisk hjælp, fordi borgerne ønsker at blive i eget hjem.