I nogle kommuner var der 21 private leverandører at vælge mellem sidste år, når man som ældre har brug for pleje og rengøring. Andre steder var der ingen.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for NB-Ældre. Landsgennemsnittet var syv private leverandører.

For den enkelte ældre giver valgfrihed mellem flere leverandører alt andet lige større mulighed for at vælge den bedste ældrepleje. Kommuner med få private leverandører kan derfor med fordel lade sig inspirere af de kommuner, som har mange leverandører.

Sidste år kunne der være en privat leverandør til rengøring og en anden til pleje. Men med den nye ældrelov skal private leverandører ligesom kommunerne levere helhedspleje, således at det er den samme leverandør, som leverer alle ydelserne til den ældre.

Inden sommerferien forventede tre ud af fire kommuner ifølge en KL-rundspørge, at der ville være en privat leverandør af helhedspleje fra 1. juli, hvor ældreloven trådte i kraft.

Man skal dog være opmærksom på, at geografiske forhold kan gøre, at nogle private levarandører ikke tilbyder deres ydelser i nogle områder af landet. Det gælder både før og efter ældreloven.

Ligeledes siger antallet af leverandører ikke noget om kvaliteten hos de enkelte leverandører. Kvaliteten af ældreplejen kan således godt være dårligere hos alle private leverandører i en kommune, som har mange valgmuligheder, mens den kan være bedre i en kommune, som har få eller ingen private leverandører. Ligeledes vil kommunen have flere administrative udgifter ved mange private leverandører, hvilket ikke kommer kvaliteten til gode.

Den kommune med flest private leverandører sidste år var Slagelse Kommune, som havde 21 private leverandører. Efterfulgt Aarhus med 17 private leverandører hver. Med i top 10 ligger også Esbjerg, København, Aabenraa, Helsingør, Frederiksberg, Gladsaxe, Halsnæs og Silkeborg, som alle havde over 11 private leverandører.

Godkendelsesmodellen kan give mange leverandører

I den modsatte ende finder man økommunerne Samsø, Ærø og Læsø, som ikke havde en eneste privat leverandør.

Assens, Langeland og Syddjurs kommuner havde hver en privat leverandør, mens Bornholm, Fredericia og Lejre havde to.

Signe Lunn Walls, chef for Senior og Sundhed i Fredericia Kommune, forklarer, at de anvender udbudsmodelen fremfor godkendelsesmodellen, hvilket hun vurderer er grunden til, at antallet af private leverandører er begrænset.

"Hvis man har godkendelsesmodellen, godkendes de leverandører, som kan byde ind på opgaven – og man kan derfor nemt have adskillige leverandører," forklarer hun.

Men i Syddjurs Kommune, hvor de kun havde en privat leverandør, anvender de netop godkendelsesmodellen, hvorved alle interesserede, som lever op til kravene, vil kunne blive godkendt.

Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse i Syddjurs Kommune forklarer, "at der ikke er flere leverandører, som har udvist interesse for at blive godkendt."

Med den nye ældrelovs krav om, at også private leverandører skal levere helhedspleje, har Fredericia og Syddjurs kommuner nu begge kun en privat leverandør til helhedpleje.

Opdateret 8. okt 2025: NB-Ældre er blevet gjort opmærksom på, at Danmarks Statistiks originale statistik VH33 over antal private leverandører på hjemmehjælp også inkluderer selvudpegede hjælpere og leverandøraftaler indgået med fritvalgsbevis. At en kommune har borgere, der bruger selvudpegede hjælpere eller anvender fritvalgsbevis giver i kontekst til artiklen ikke mening at medregne. Danmarks Statistik har derfor lavet et særudtræk fra VH33 til NB-Ældre, hvor selvudpegede hjælpere eller fritvalgsbevis ikke indgår. Data i artiklen er opdateret med dette særudtræk. Men det ændrer ikke ved indholdet i historien.