Af Vibeke Westh, sygeplejerske og regionsrådsmedlem (S) i Region Hovedstaden, udvalgsmedlem i Klyngen Samarbejdet i Byen.

En borger kan få medicinen til tiden, badet på skema og maden serveret – og stadig sidde tilbage med en følelse af ensomhed og tomhed. Det er her, omsorgen gør forskellen.

Omsorg kan let komme til at lyde som noget blødt og svært målbart. Men i ældreområdet er omsorg alt andet end sekundært – det er fundamentet. Omsorg er ikke kun pleje, men nærvær, tid, respekt og relationer. Det er dét, der afgør, om man føler sig som en opgave eller som et menneske.

Når omsorgen får plads, skaber det værdi på tværs:

• For borgerne betyder omsorg tryghed, værdighed og livskvalitet.
• For patienterne understøtter omsorg helbredelse, reducerer utryghed og kan i mange tilfælde forkorte forløb, fordi tillid og relationer styrker behandlingen.
• For de pårørende giver omsorg ro, tillid og aflastning. Når man oplever, at ens mor, far eller ægtefælle er i omsorgsfulde hænder, kan man selv trække vejret lettere.
• For medarbejderne er omsorg drivkraften. Det er meningsfuldheden i arbejdet, motivationen til at gå på arbejde – og det, der forebygger stress og udbrændthed.

I en tid, hvor ældresektoren er presset på tid, ressourcer og kvalificerede medarbejdere, er det nødvendigt at understrege, at omsorg ikke kan reduceres til standarder, skemaer og tidsregistrering. Når omsorg bliver presset ud til fordel for effektivitet, mister vi den menneskelige dimension, som både ældre, pårørende og medarbejdere har brug for.

Omsorg skal være en central del af det nære, sammenhængende sundhedsvæsen, vi er i gang med at opbygge. Det kræver, at omsorg får prestige og klare politiske og ledelsesmæssige rammer, så medarbejderne kan udøve omsorg som den kernefunktion, det er.

Hvis vi mener alvor med et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, må vi starte med det mest grundlæggende: omsorgen. Uden den mister vi både medarbejdere, borgere og den menneskelige kvalitet i velfærden.

Omsorg er ikke et ekstra lag. Omsorg er kernen.