I Dragør Kommunes ældrepleje har de en kultur, hvor det er okay at spørge om hjælp. Og det kan ifølge Bibi Asklund, centerchef for Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering være en af forklaringerne på, hvorfor kommunen har landets laveste andel indlæggelser blandt ældre hjemmeboende, som ender med en genindlæggelse.

“Hvis man som hjælper er utryg ved at sige, at der er noget, man er i tvivl om, så kan det godt være, at man venter til dagen efter, eller håber på, at der kommer en anden dagen efter, der måske tager opgaven. Det øger sandsynligheden for genindlæggelser,” siger centerchefen.

Fem procent af indlæggelserne blandt 65+ årige hjemmeboende i Dragør Kommune resulterede sidste år i en genindlæggelse inden for 30 dage, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. På landsplan er tallet 15 procent.

Bibi Asklund peger i alt på fire mulighed forklaringer på, at Dragør har landets laveste andel genindlæggelser for hjemmeboende ældre. At skabe en god kultur om at spørge om hjælp, er en af de ting, som andre kommuner også kan gøre. Her kan ledelsen gøre en særlig forskel.

"Det handler i høj grad om at arbejde med at skabe psykologisk tryghed. Det handler om som leder at skabe et rum, hvor man tør være åben, stille spørgsmål og bede om hjælp," siger centerchefen. 

Den anden ting, som kan kopieres, er at skabe et godt samarbejde med de praktiserende læger og hospitalerne.

Skab gode samarbejder

Dragør Kommune har et rigtig godt samarbejde med de praktiserende læger og Amager Hvidovre Hospital, forklarer Bibi Asklund.

“Da vi er små, kender vi de praktiserende læger godt, og de tager de kommunale sygeplejersker og akutsygeplejersker alvorligt. Samtidig benytter vi i høj grad 96 timers behandlingsansvaret og ringer til hospitalet, hvor en borger er udskrevet fra, hvis vi er i tvivl om noget,” siger Bibi Asklund.

“Hospitalet er gode til at modtage de opkald og hjælpe, hvilket også kan være med til at undgå, at man indlægger for en sikkerheds skyld,” siger hun.

Forklaringer er dog med et forbehold, pointerer Bibi Asklund, da Dragør er en lille kommune, og der dermed ikke skal genindlægges så mange borgere, før man ændrer tallet med mange procent.

Husk nærheden

Derudover peger centerchefen på to andre forklaringer, som ikke lige sådan er til at kopiere for andre kommuner.

“Vi ser nogle fordele i, at vi er en lille kommune. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere går ind ad samme dør, og de har samme leder. Når vi er en lille butik, så kender alle medarbejderne hinanden, så det er nemt at gå til sygeplejersken og akutsygeplejen, hvis man er i tvivl om noget,” forklarer hun og peger på, at store kommuner skal huske nærheden, hvis de vil forebygge genindlæggelser.

Akutsygeplejen er en integreret del af den kommunale sygepleje i Dragør Kommune, og de har ikke noget tværkommunalt samarbejde med andre kommuner. Med opgaveflytningen af akutsygeplejen som følge af sundhedsreformen kan man derfor risikere, at det bliver sværere lige at snakke med akutsygeplejen om et givent problem, frygter centerchefen.

“Vi skal derfor være opmærksomme på, at det ikke resulterer i flere unødige genindlæggelser,” siger Bibi Asklund.

Endelig peger Bibi Asklund også på, at Dragør Kommune har ressourcestærke borgere, som forklaring på den lave andel genindlæggelser.

“Når man er socioøkonomisk stærk, går man hurtigere til læge og stiller måske også større krav om en behandlingsplan, før man bliver udskrevet. Og jo bedre en udskrivelse man får, jo mindre sandsynligt er det, at man bliver genindlagt,” siger hun.