Af Mette Kierkgaard (M), ældreminister.

Nogle vil se på et plantet frø, vente en uge, og blive frustreret over, at den ikke er blevet til en flot blomst endnu. Andre vil vente tålmodigt, pleje den omhyggeligt, og give den rigeligt med vand – og se den spire med glæde.

Jeg hører helt klart til den sidste gruppe.

Der er noget særligt i gang i dansk ældrepleje. Med ældrereformen har vi taget et historisk skridt mod en ny måde at tænke omsorg, ansvar og værdighed på. En ældrepleje, der ikke handler om systemer, men om mennesker.

Som ældreminister er det noget, jeg glæder mig rigtig meget over. Samtidigt kan jeg godt forstå, at forandringer også kan give anledning til nervøsitet – flere har givet udtryk for, at de bekymrer sig om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med økonomi til at implementere ældrereformen, og om årets økonomiaftale med kommunerne vil begrænse mulighederne for at kunne prioritere ældreområdet lokalt.

Her har jeg rigtig gode nyheder.

Store forandringer

Vi har i ældrereformen målrettet en milliard til et kvalitetsløft af ældreplejen, der fortsætter hvert eneste år. Midlerne indfases frem mod 2027, hvilket netop er blevet bekræftet med økonomiaftalen for 2026.

Her er regeringen og KL samlet set blevet enige om at løfte kommunernes samlede serviceramme med 3,5 milliarder kroner. Det er ikke bare et pænt tal – det er et historisk realløft, der også følger op på det markante løft fra sidste år. Det er penge, som dels dækker de udgifter, der følger af, at vi bliver flere ældre, men også penge, der giver kommunerne mulighed for at lave ekstraordinære investeringer i den borgernære velfærd, herunder ældreområdet.

Og vi er enige – regeringen og kommunerne i mellem – i at forpligte hinanden på, at midlerne fra ældreaftalen skal følges af en tydelig lokal prioritering af de ældres hverdag.

Vi ved, at vi står over for store forandringer i befolkningssammensætningen. Vi bliver flere ældre – og det er faktisk noget af det bedste, vi som samfund kan fejre. Det stiller krav, ja – men det åbner også muligheder. Muligheder for at gentænke, forbedre og forny vores ældrepleje. Og det er præcis, hvad ældrereformen handler om: At give kommunerne friheden og midlerne til at skabe løsninger, der passer til lokale behov og stærk faglighed.

Derfor har det også været presserende for mig, at vi med ældrereformen skærer unødigt bureaukrati fra. Ældrepleje bør ikke være massiv registrering, mikrostyring overfor kommunerne og regler, som kræver flere dage at sætte sig ind i; det bør være fokus på ældres velvære, hvad den enkelte har brug for, og kendte ansigter i borgerens hjem.

Sætte ældreplejen fri

Vi ved også, at arbejdskraften bliver en knap ressource i de kommende år. Derfor er vi allerede i gang med at tænke nyt. Vi skal rekruttere, fastholde og uddanne – men vi kommer heller ikke uden om at åbne døre for kvalificeret international arbejdskraft. Partnerskaber med lande som Indien og Filippinerne er en del af løsningen, og vi sørger samtidig for, at de nye medarbejdere får de bedste forudsætninger for at lykkes – både sprogligt, fagligt og menneskeligt.

Reformen handler i bund og grund om at sætte ældreplejen fri. Fri af kontrol og dokumentation – og fri til at sætte mennesket først. Den tillid er ikke bare formuleret i paragraffer. Den er bakket op af midler og vilje.

Nu handler det om at gribe muligheden. Ikke med tvivl, men med retning og mod. Ikke med bekymring, men med engagement.

Vi har sået frøene. Nu glæder jeg mig til at se, hvordan kommuner, ledere og medarbejdere tager ejerskab og former fremtidens ældre- pleje – lokalt, nært og meningsfuldt.

Lad os se det spire sammen. For ældreplejen skal ikke bare følge med tiden – den skal vise vejen.