Mette Rohde, chef for pleje- og seniorservice i Vesthimmerland Kommune, er skuffet over, at vejledningen til ældreloven ikke indeholder eksempler på forløbspakker til helhedspleje.

Mette Rohde, chef for pleje- og seniorservice i Vesthimmerland Kommune, er skuffet over, at vejledningen til ældreloven ikke indeholder eksempler på forløbspakker til helhedspleje.

Ældrechef: En central ting mangler i vejledningen til ældreloven

Flere kommunale ledere havde forventet, at vejledningen til ældreloven kom med konkrete eksempler på, hvordan de nye forløbspakker til helhedspleje kan sammensættes. Men det gør den ikke.

Udgivet: 22/05/2025

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

I den 71 sider lange vejledning til ældreloven er der ingen konkrete eksempler på, hvordan de nye forløbspakker til helhedspleje kan se ud. Det skaber skuffelse hos ældrechef.

“Det betyder, at vi selv kommer til at skulle opfinde noget. Når alle kommuner skal lave det samme, kunne det have været fint, at der havde været noget mere konkret, så vi ikke alle sammen skal til at opfinde den dybe tallerken,” siger Mette Rohde, chef for pleje- og seniorservice i Vesthimmerland Kommune.

Kommunerne skal 1. juli som en del af ældreloven være klar med få rummelige forløbspakker til helhedspleje, som nye ældre borgere skal visiteres til. Flere ældredirektører har de seneste måneder over for NB-Ældre sagt, at de forventede nogle eksempler på forløbspakker i vejledningen, som de kunne læne sig op af. Det gælder også Mette Rohde.

“Jeg havde forventet, at der enten var nogle eksempler eller noget mere konkret om, hvordan man kan sætte forløbene sammen. Men det er stadigvæk meget åbent i den vejledning, der er sendt ud,” siger hun og fortsætter:

“Hvis vi havde haft noget mere konkret at gå ud fra, så ville opgaven have været lettere.”

Fik du læst?

Ministeriets vejledning kommer for sent: Sådan griber kommune forløbspakker an

Ingen vejledning på vej

Ældreministeriet oplyser, at ministeriet heller ikke har andre vejledninger på vej, som vil indeholde eksempler på forløbspakker.

“Ældrelovsvejledningen afspejler loven og de bagvedliggende bemærkninger og indeholder ikke konkrete eksempler på, hvordan de enkelte pleje- og omsorgsforløb kan se ud. Dem er kommunerne ved at udvikle frem mod den 1. juli, og det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan de vil sammensætte indhold og rammer for de enkelte forløb i netop deres kommune,” skriver ministeriet i en mail til NB-Ældre.

Sundhedsstyrelsen vil dog “som led i implementeringsstøtten udarbejde inspirations- og vejledningsmaterialer, som kan understøtte kommunernes arbejde med organisering og tilrettelæggelse af helhedsplejen,” fortsætter mailen.

Sidst opdateret: 18/06/2025 - 11:57

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]