Fokus på rekruttering af nyuddannede, tilknytning af eksisterende medarbejdere og en forlængelsesstrategi.

Det er nogle af de tiltag, som skal gøre, at Randers Kommune har nok sosu’er til at tage sig af det stigende antal ældre de kommende år.

Hvis velfærdsniveauet på ældreområdet skal bevares, vil kommunerne samlet set mangle godt 17.000 sosu'er i 2030, viser en analyse fra NB-Ældre. I Randers Kommune vil antallet af 80+ årige stige med knap 2.000 eller 34 procent frem mod 2030, hvilket gør, at kommunen vil få brug for 388 flere sosu’er end i 2024, hvis forholdet mellem antal sosu’er og ældre skal bevares.

Selv om Randers Kommune ikke har de store rekrutteringsudfordringer pt, så har de en klar strategi med 60 initiativer, så det forhåbentlig heller ikke kommer til at ske de kommende år, fortæller Thomas Krarup, direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune.

“Vi kan se, at der er nogen, som ikke færdiggør deres uddannelse hos os. Derfor har vi lavet flere samarbejder med vores lokale sosu-skole om, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at få dem til at blive i uddannelsen,” forklarer Thomas Krarup.

“Dernæst har vi fokus på, hvad vi gør for vores nuværende medarbejdere for at fastholde dem og sørge for at blive ved med at være en attraktiv arbejdsplads,” siger direktøren og kommer med et eksempel.

Med den nye ældrelovs fokus på kontinuitet i ældreplejen forsøger Randers Kommune at arbejde med det på sådan en måde, at det er med til at få flere medarbejdere op i tid.

Endelig har kommunen også fokus på, at mange sosu’er går tidligt på pension.

“Der vil vi hellere have, at man går lidt ned i tid og til gengæld bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det tager vi op hvert år ved MUS-samtalen. Det er ikke kun med egoistiske kommunale briller, det er også fordi vi gerne vil have, at folk har 37 timer eller tæt på, for så ved vi, at de har til livets ophold,” siger han.

Teknologi skal begrænse efterspørgslen

Men selv om der er fokus på at skaffe flere hænder, så har kommunen også fokus på at koncentrere indsatserne over for de borgere, som har allermest brug for det, så behovet for sosu'er begrænses. Ligeledes skal velfærdsteknologi være med til at begrænse behovet for sosu'er.

“Vi kommer til at bruge mere teknologi, det er der ingen tvivl om. Vi prøver at introducere det på en stille og rolig måde, så vi gør det i takt med, at vi får præsenteret det for vores politikere, men også vores borgere. Fordi der er nogle, som er noget skeptiske over for det,” siger direktøren.

Thomas Krarup understreger, at kommunen ser store perspektiver i teknologien, men at der også er bump på vejen, som skal løses.

“Vi har udfordringer med, at det er svært at få godkendt nogle af de teknologiske løsninger. Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne hver for sig skal sørge for at få godkendt løsningerne. Det ville være meget nemmere, hvis det blev taget nationalt,” siger han.