- Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Professor: Kommunerne får nøglerolle i planer om udenlandsk arbejdskraft

Regeringens planer om at hente op mod 1.000 social- og sundhedshjælpere fra Filippinerne og Indien kan være en del af løsningen på arbejdskraftmanglen i ældreplejen. Men succesen afhænger i høj grad af kommunernes evne til at integrere medarbejderne, vurderer professor Bent Greve.

Udgivet: 08/05/2025

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

Regeringens indsats for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til ældreplejen vil kun lykkes, hvis kommunerne inddrages aktivt og bidrager til at løfte opgaven.

Det vurderer professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, Bent Greve.

"Det er fint at finde arbejdskraft andre steder fra. Men det er ikke nok at hente arbejdskraften til landet, medmindre man er sikker på, at der er programmer, der både sikrer sproglige kompetencer og kendskab til dansk kultur og tradition," siger han.

Med ældreminister Mette Kierkgaard (M) i spidsen har regeringen igangsat arbejdet med en modtagerpakke, der skal gøre det lettere at rekruttere og integrere op mod 1.000 udenlandske medarbejdere i ældreplejen fra henholdvis Filippinerne og Indien, som regeringen satte som mål sidste år.

Bent Greve peger på, at udenlandske medarbejdere kan blive en vigtig ressource. Men ifølge professoren kan det også blive en potentiel belastning, hvis de ikke er klædt ordentligt på, og hvis kommunerne ikke formår at håndtere integrationen.

"For ellers er der en risiko for, at der kommer nogle medarbejdere, som ender med at skabe mere arbejde for de øvrige, for at få det hele til at fungere. Det er klart, at hvis det er svært at kommunikere, så kan der opstå misforståelser. Men det handler også om normer. For vi har en tradition for, hvordan man taler med ældre, hvordan man hjælper dem, og de skal i stigende grad inddrages mere end tidligere," siger professoren.

Modtagerpakke skal rumme mere end sprog

Ifølge kommissoriet skal modtagerpakken sikre, at rekrutteret sundheds- og plejepersonale får både bolig og en god integration – ikke kun på arbejdspladsen, men også i lokalsamfundet. Derudover skal pakken understøtte faglig og sproglig opkvalificering og give arbejdsgiverne tryghed i rekrutteringsforløbet. Det er en tilgang, som Bent Greve grundlæggende bakker op om.

"Jeg mener som udgangspunkt, at det er de rigtige elementer, man har med i pakken," siger han.

Han opfordrer dog kommunerne, især dem i samme geografiske område, til at samarbejde om oplæringsforløb, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Derudover bør kommunerne allerede fra starten sikre, at de udenlandske medarbejdere har og om ikke andet hurtigt opnår faglige kompetencer, der matcher det danske plejesystem.

Regeringens modtagerpakke bør ifølge professoren ikke kun fokusere på sprogundervisning, men også på kulturforståelse og kendskab til den danske ældrelov.

"Den skal indeholde sprogundervisning, kulturforståelse – og noget om, hvordan man omgås hinanden på dansk manér, især i forhold til ældre," siger han og tilføjer, at pakken også bør sikre livskvalitet for de udenlandske medarbejdere.

Det indebærer også, at deres familier kan medtages, hvis integrationen skal blive langtidsholdbar, forklarer han.

"Jeg tror, at kommunerne har gode muligheder for at gøre det. Det afgørende er, at man sørger for, at integrationen sker med det samme – altså parallelt med, at man gør de nye medarbejdere klar til opgaven."

Realistisk antal

De op mod 1.000 medarbejdere, som regeringen vil hente til landet, vurderer Bent Greve som et "realistisk antal".

"Hvis det bliver meget større, så er det en opgave at integrere dem på arbejdsmarkedet – måske bliver det for voldsomt. Så jeg synes, at 1.000 personer er et fornuftigt bud på, hvad det kan være," siger han.

Bent Greve advarer samtidig mod at placere for mange i enkelte kommuner, da det kan gøre integrationen sværere. I stedet bør indsatsen fordeles bredt, mener han og fremhæver erfaringerne fra sundhedsvæsenet. De viser, at udenlandsk arbejdskraft hurtigere bliver integreret, når de arbejder i faste institutioner, hvor der er kolleger og en etableret kultur, forklarer han:

"Der, hvor det foregår på en institution med flere medarbejdere, er der som regel en struktur og en kultur, der gør, at integrationen faktisk kan lykkes ret godt," siger Bent Greve.

Han forklarer, at der både findes vellykkede og mindre vellykkede erfaringer fra tidligere. De gode forløb har været præget af tydelig oplæring og planlægning.

"Man kan først bedømme det, når man ser det udformet i praksis. Men udgangspunktet – mener jeg – er, at det er de rigtige elementer, man har med i pakken," siger han.

Fakta

Sådan skal udenlandsk arbejdskraft rekrutteres

  • Danske og udenlandske myndigheder indgår bilaterale aftaler om rekruttering og uddannelse af sundheds- og plejepersonale.

  • Der arbejdes bl.a. på uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter i udlandet samt opkvalificering af udenlandsk personale, herunder sprogundervisning for at sikre tilstrækkelige danskkundskaber.

  • En arbejdsgruppe med bl.a. Ældreministeriet, kommuner, regioner og relevante ministerier skal udvikle en modtagelsespakke med fokus på jobmuligheder, integration og gode arbejdspladsrammer.

  • Ansættelse sker på lige vilkår med danske kolleger og følger WHO’s etiske retningslinjer.

Kilde: Ældreministeriet

Sidst opdateret: 08/05/2025 - 11:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]