Papirarbejdet fylder for meget og betyder for lidt.

Det forklarer Michael Bjørn, direktør for social og sundhed i Assens Kommune, efter at have læst bekendtgørelsen om plejeoversigten. Han mener, at den skyder langt over mål og strider mod ønsket om mindre bureaukrati.

"Lederens tilstedeværelse betyder noget for både arbejdskraft og tilknytning til arbejdspladsen. Derfor dur det ikke, at vores ledere skal bruge tiden på at ajourføre, at huskatten Hans er kørt over," siger Michael Bjørn.

Som led i ældrereformen skal borgere med få klik på den nye plejeoversigt kunne danne sig et overblik over plejehjem, plejecentre, friplejeboliger og hjemmeplejetilbud. Formålet er blandt andet at styrke det frie valg og gøre det lettere at sammenligne tilbud på tværs. Plejeoversigten erstatter den hidtidige plejehjemsoversigt, som indeholdt færre oplysninger – men spørgsmålet er, hvor ofte den egentlig blev brugt.

"Gad vide, hvor mange der egentlig brugte plejehjemsoversigten til at vælge et plejehjem, før man valgte at skrotte den og erstatte den med noget, der er endnu mere omfangsrigt," spørger Michael Bjørn og fortsætter:

"Når jeg spørger hernede hos os, er der ikke nogen, der kan komme i tanke om et eneste tilfælde, hvor plejehjemsoversigten er blevet nævnt som en faktor i valget af plejehjem."

Ifølge bekendtgørelsen om plejeoversigten skal leverandører og plejeenheder fremover indberette oplysninger om blandt andet værdigrundlag, faglige tilgange, lederomsætning, sygefravær, boligens beskaffenhed, tilstedeværelse af husdyr samt planlagte aktiviteter.

"Der var en oplysning, jeg synes var rigtig sjov, nemlig at den lokale leder skal beskrive boligerne. Hvad handler det om? Er det sådan noget med, at det skal være lyst og venligt, eller om bygningen er opført efter bygningsstandard 2025? Det bliver jo sådan et rent wildcard," siger han og forsætter:

"Jeg tror reelt set, at det er skønne, spildte kræfter, for jeg har svært ved at forestille mig, at borgerne i nævneværdig grad vil bruge det til noget."

Relationer, beliggenhed og atmosfære

For Michael Bjørn er det ikke i et skema, men i virkeligheden, at borgerne træffer deres valg. Han oplever, at det, der betyder noget for valget af for eksempel plejehjem, er tre ting: Relationer, beliggenhed og atmosfære.

"Man vælger ofte et sted tæt på, hvor man har boet hele sit liv, eller der, hvor børnene bor. Og så handler det om den oplevelse, man får, når man besøger stedet – hvordan stemningen er, og hvordan man bliver mødt. Det er dét, der virker. Ikke hvorvidt der står i et felt, at der er en huskat eller ej."

Derfor forstår han ikke, hvorfor man vælger at lægge flere lag ovenpå og indsamle endnu flere data, som i hans øjne sjældent vil blive brugt - og som er enormt tidskrævende.

"Hvis oplysningerne skal have værdi, kræver det en massiv og løbende ajourføring – ellers bliver det jo i praksis falsk information, nærmest fake news. Og det er dér, jeg synes, hele konceptet halter. Når jeg ser udtrykket i øjnene på de ledere, der skal sidde og holde styr på alt det her, så kan man godt se, at de bliver trætte," siger han.

Et bureaukratisk bogholderi

Han frygter, at opgaven med at holde oplysningerne opdaterede vil trække ledelseskraft væk fra det, der virkelig skaber værdi: At være tæt på hverdagen og medarbejderne.

"Jeg er overbevist om, at opgaven lander hos lederne. Og jeg vil hellere have, at vores ledere er ude og lede kulturen og skabe gode steder at bo – ikke sidder og taster data ind. Det handler om prioritering."

Michael Bjørn kalder det hele et "bureaukratisk bogholderi", der risikerer at drukne i detaljer og mister relevans for dem, det egentlig handler om – de ældre og deres familier.

"Jeg er helt enig i, at der skal være noget markedsføring og gennemsigtighed. Men jeg tror langt mere på, at det gøres med et par fede billeder og en beskrivelse af stedet – et kortfattet essay, hvor man fortæller, hvad man står for. I stedet for at måle os på procentvis sygefravær uden kontekst eller lederomsætning uden forklaring," siger direktøren.