Allerede nu forventer mange kommuner, at de skal spare på ældreområdet til næste år. Det viser en rundspørge, som NB-Ældre har foretaget blandt 2.445 kommunalpolitikere i hele landet, 529 byrødder fordelt over hele landet har svaret.

Det er dog de færreste, som svarer, at de i ‘meget høj grad’ eller ‘høj grad' forventer, at deres kommune skal spare til næste år på ældreområdet. Derimod svarer de fleste - to ud af tre - at de i ‘nogen grad’ eller 'mindre grad’ forventer, at sparekniven skal findes frem. Hver femte forventer ingen besparelser.

Ældreområdet har været presset gennem de seneste år på økonomien. Selv om kommunerne har fået flere penge til ældreområdet på grund af det øgede antal ældre og med ældrereformen, så er det ikke alle steder, at pengene går fuldt ud til de ældre. Det skyldes i høj grad, at kommunerne tidligere ikke har fået finansiering til det specialiserede socialområde.

Administrationen har endnu ikke præsenteret et sparekatalog, men Lolland er blandt de kommuner, hvor der forventes besparelser på ældreområdet. Det vurderer Leo Christensen, der sidder med i Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget for Lokallisten Lolland:

"Vi regner med, at vi skal ud at finde omkring 70 mio. kroner på hele kommunens budget."

Han forventer dog, at der ikke skal spares betydelige beløb på områder som sundhed og ældrepleje, da områderne er reguleret af lovgivning, forklarer han:

"Hvis der er et reelt behov, skal borgerne have den nødvendige hjælp – så enkelt er det. Det er i virkeligheden ganske lidt kommunen kan gøre. Det er nogle ganske få procent, man kan arbejde med."

Forventningerne til helhedsorienteret visitation

Fordi han endnu ikke er blevet præsenteret for et sparekatalog, vil han ikke begynde at opfinde steder, hvor der skal spares på ældreområdet. Ikke desto mindre forventer han en mindre serviceforringelse.

"Det er meget svært at sige, men jeg tror, at man formentligt vil sætte ind på rengøringen," siger han.

Byrådspolitikeren fra Lolland er dog af den overbevisning, at borgerne generelt vil opleve en bedre service med den nye ældrereform. Han tror meget mere på den helhedsorienterede tilgang frem for minuttyranniet:

"Selv om vi skal spare nogle få millioner kroner, så tror jeg, at den her helhedsorienterede visitation kommer til at blive opfattet, både af borgere og pårørende, som en stor forbedring."

Leo Christensen peger på udligningssystemet som den primære årsag til de nødvendige besparelser. Ifølge ham er systemet dybt urimeligt og skævvridende. Han fremhæver, at Lolland Kommune har modtaget mange socialt udsatte borgere fra København uden at få en økonomisk kompensation, der matcher de øgede udgifter. Det har ifølge ham betydet store ekstraomkostninger.

Ingen områder er fredet

Også i Skanderborg Kommune ser man ind i økonomisk pres.

Tage Nielsen (R), formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, peger på store anlægsprojekter – blandt andet nye plejehjem og skoler – som en væsentlig faktor.

"Vi er rigtig pressede. Vi får ikke godskrevet alt det her i vores udligningssystem," siger han.

Selv om kommunen har vedtaget et budget, som gælder for 2025 og 2026, forventer han, at der i 2027 vil blive behov for at finde besparelser, også på ældreområdet.

"Der er ikke nogen områder i kommunen, der på den måde er fredet," siger han og understreger, at kommunen allerede i dag betaler en halv milliard kroner årligt til udligningssystemet.

"Jeg siger ikke, at vi ikke skal have udligning, men vi skal ikke betale så meget. Det er vi nødt til at få lavet om på," siger han.

Simpel matematik

Fra Furesø Kommune lyder en lignende bekymring.

Egil Hulgaard (K), medlem af Kultur, Fritid og Idræt, peger på, at udligningssystemet ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for de stigende udgifter til ældreområdet:

"Vi er underfinansierede – for eksempel i udligningsordningen på de ældre – og det betyder jo, at når vi får stigende ældreudgifter, så bliver vi ikke kompenseret, og så må vi bare se ind i besparelser. Det er simpel matematik."

Ifølge ham sker der allerede nu en bevægelse væk fra omsorg og over mod sundhedsrelaterede ydelser, hvor kommunerne er forpligtet af lovgivning. Det betyder, at det er de frivillige ydelser som rengøring og aktivitetstilbud, der oftest står for skud.

"Vi har to aktivitetscentre i Furesø, og det er heller ikke skal-opgaver, så det kunne også være, at der blev sparet på det. Og den almindelige rengøringshjælp – i det omfang det ikke er lovbestemt – bliver der ikke gjort rent. Det bliver i hvert fald i mindre og mindre grad," siger han.