
45 aktører, herunder KL og Kommunale Velfærdschefer, er på høringslisten til Ældreministeriets vejledning om ældreloven. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Vejledningen til ældreloven er sendt i høring
Ældreministeriet sender vejledning til ældreloven i høring – skal præcisere kommunernes ansvar, forebyggelse, helhedspleje og støtte til ældre.
Udgivet: 11/03/2025
Ældreministeriet har sendt et udkast til vejledning om ældreloven i høring.
Formålet er at gøre lovens regler mere klare og give kommuner og andre aktører en bedre forståelse for, hvordan ældreplejen skal organiseres.
Vejledningen dykker ned i lovens formål, dens anvendelsesområde og de forpligtelser, kommunerne har i forhold til ældrepleje. Den giver blandt en nærmere beskrivelse af ældrereformens tre centrale værdier: den ældres ret til selvbestemmelse, tillid til medarbejdere og borgernær ledelse samt et stærkt samspil med pårørende, civilsamfund og lokale fællesskaber.
I praksis betyder det mere borgerinddragelse i beslutninger om pleje, en styrkelse af medarbejdernes faglighed og tættere samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer.
Udkastet er sendt i høring hos en bred vifte af aktører, herunder faglige organisationer og interessegrupper. De har nu mulighed for at komme med bemærkninger, før vejledningen færdiggøres.
Dog mangler en række bekendtgørelser stadig at blive udstedt, hvilket betyder, at vejledningen endnu ikke kan tage højde for dem. Når de er på plads, vil vejledningen blive opdateret.
Høringen løber frem til den 17. marts.
Høringsliste til vejledning til ældreloven
Advokatrådet
Alzheimerforeningen
Ankestyrelsen
BL - Danmarks Almene Boliger
Center for Sund Aldring – KU
Dansk Erhverv
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri
Dansk Sygeplejeråd
Danske Diakonhjem
Danske Fysioterapeuter
Danske Handicaporganisationer
Danske Patienter
Danske Professionshøjskoler
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske SOSU-skoler
Danske Ældreråd
Datatilsynet
De Sammenvirkende Menighedsplejere
DemensKoordinatorer i Danmark
Den Danske Dommerforening
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Det Centrale Handicapråd
Domstolsstyrelsen
EGV
Ergoterapeutforeningen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Faglige Seniorer
FOA
Institut for Menneskerettigheder
KA Pleje
KL
Kommunale Velfærdschefer
Kost & Ernæringsforbundet
Lægeforeningen
Nationalt Videnscenter for Demens
OK-Fonden
PLO
Røde Kors
Selveje Danmark
Socialpædagogernes Landsforbund
SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg)
VIVE
Ældre Sagen
Sidst opdateret: 11/03/2025 - 11:20










































