En forbedret ældrepleje og højere motivation blandt medarbejderne. Det er nogle af resultaterne fra de tre kommuner, som siden 2021 har fået friere hænder til at tilpasse ældreplejen til lokale behov.

Det viser en ny evaluering af forsøgene i de tre frisættelseskommuner Langeland, Middelfart og Viborg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) - forsøg som andre kommuner med fordel kan lade sig inspirere af i forbindelse med implementeringen af ældrereformen.

"Forsøgsordningen viser, at både borgere og medarbejdere har glæde af frisættelsen. Borgerne får en bedre ældrepleje, når de sættes i centrum, og medarbejderne oplever større arbejdsglæde, når vi udviser dem tillid til, at de kan bruge deres faglighed," udtaler ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse.

Ambitionen med ældrereformen, herunder ældreloven, som træder i kraft 1. juli, er at give alle landets kommuner større frihed til at tilpasse ældreplejen efter lokale behov. Ifølge ældreministeren kan de gode erfaringer fra de frisatte kommuner danne grundlag for fremtidige løsninger.

"Jeg tror, at virkelig mange kommuner i deres omstilling til en ny helhedspleje med faste teams kan lade sig inspirere af forsøgskommunerne," siger ældreministeren.

Mere selvbestemmelse

I Middelfart har forsøgsordningen givet medarbejderne frihed til at sætte nye initiativer i gang – blandt andet en ugentlig kaffehygge for ældre beboere i et boligområde. Arrangementet afholdes på det lokale plejehjem med hjælp fra frivillige og har vist sig at styrke fællesskabet blandt deltagerne.

I Viborg Kommune har haft fokus på at skabe mere ro og værdighed i den sidste tid for plejehjemsbeboerne. Her har medarbejderne afprøvet en såkaldt tryghedstrolley – en mobil enhed, der både rummer praktiske hjælpemidler, kan afspille musik og indeholde beboerens ønsker for begravelse eller bisættelse.

Både medarbejdere og ledere i Langeland, Middelfart og Viborg Kommune oplever, at forsøgsordningen har løftet kvaliteten af ældreplejen. Særligt har medarbejderne fået bedre muligheder for at imødekomme de ældres behov – både når det gælder personlig pleje, selvbestemmelse og ønsker om sociale aktiviteter.

Men forsøgsordningen har ikke være uden gnidninger.

For eksempel har nogle ledere skullet omstille sig til en mere faciliterende ledelsesstil, hvor de i højere grad støtter medarbejdernes initiativer og faglige beslutninger. Samtidig har det været en udfordring at afstemme medarbejdernes forventninger til frisættelsen med de reelle muligheder.

Flere havde for eksempel håbet på markant mindre dokumentationskrav, men har måttet erkende, at dokumentationen stadig er nødvendig – dog med mulighed for smartere arbejdsgange, fremgår det.

"Det har faktisk været ret svært. Medarbejderne tænkte, at så blev vi bare frisat, og så skulle vi ikke dokumentere mere. (..) Dokumentationen forsvinder jo ikke," lyder det fra en leder i rapporten.