
De fleste kommuner er tilbageholdende med at påtage sig driften af specialisret rehabilitering og dele af den avancererde genoptræning. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Disse to opgaver er færrest kommuner interesserede i at drifte
I forbindelse med sundhedsreformens opgaveflytning til regionerne er kommunerne mindst interesserede i at drifte specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning, viser en rundspørge.
Udgivet: 30/01/2025
Regionerne overtager ansvaret for specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning som følge af sundhedsreformen - og det passer som udgangspunkt kommunerne godt. Det er nemlig kun de færreste kommunerne, der ønsker at stå for driftsansvaret.
Det viser en rundspørge blandt landets ældredirektører, foretaget af NB-Ældre.
Af de 26 ældredirektører, der har svaret, forventer ti, at de enten helt eller delvist vil påtage sig driftsansvaret for specialiseret rehabilitering. Derimod er 16 ældredirektører enten usikre eller helt imod dette.
Når det gælder dele af den avancerede genoptræning, er tallet endnu lavere.
Kun otte ældredirektører ønsker at påtage sig hele eller dele af driften, mens 18 enten afviser det eller er i tvivl.
Med sundhedsreformen mister kommunerne ansvaret for flere sundhedsopgaver. Ud over specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning gælder det patientrettet forebyggelse, akutsygeplejen og hovedparten af de midlertidige pladser. Kommunerne er generelt positivt stemt for at drifte de tre andre opgaver, hvilket sundhedsreformen giver mulighed for, hvis det kommunale driftsansvar er relevant. Det gælder især i de kommuner, hvor kvaliteten og fagligheden er til stede.
Men netop derfor kan manglende ressourcer og faglig ekspertise være en grund til, at kommunerne ikke vil tage ansvar for specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning – opgaver, der kræver særlige kompetencer.
Søren Linér Christensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune, har tidligere udtalt i et interview med NB-Ældre, at kommunerne kan have udfordringer med at løse nogle af de højspecialiserede områder.
"Det kan være hjernegenoptræning. Det er ikke den almindelige genoptræning, det er de højt specialiserede genoptræninger. Der bliver man nødt til at erkende, at hver kommune ikke har en kritisk masse af borgere med de problemer, så man med en vis rimelighed kunne gennemføre opgaven."
Ifølge den politiske aftale om sundhedsreformen skal regionen senest 1. april i 2026 have indgået aftale med relevante kommuner om de sundhedsopgaver, som kommunerne skal varetage driften af fra 1. januar 2027.
Sidst opdateret: 29/01/2025 - 18:54










































