Hvis kommunerne vil fastholde driften af patientrettet forebyggelse, kræver det mere end gode intentioner – det kræver data. Data, der dokumenterer, hvad kommunerne allerede har opnået, og hvad de kan levere fremadrettet. Og netop dét kan blive deres stærkeste våben i kampen om driftsansvaret, som skal forhandles med regionerne.

Det forklarer Marie Lønberg, projektleder ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og initiativtager til netværket NABRO (Nationalt Netværk for Brobygning mellem det nære sundhedsvæsen og aktive fællesskaber i civilsamfundet).

Hun taler med udgangspunkt i sin viden om brobygning, samarbejde, fastholdelse og udslusning til civilsamfundet – med fokus på fysisk aktivitet:

"Kommunerne skal vise, hvad de har gjort indtil nu. Og det tror jeg - især for mange mindre kommuner - er lidt underprioriteret at få dokumenteret de gode ting, de gør i hverdagen," siger hun.

Med sundhedsreformen overgår ansvaret for patientrettet forebyggelse fra kommunerne til regionerne fra 2027. Det betyder, at regionerne fremover skal sikre, at borgere med en diagnose ikke får forværret deres sygdom. Alligevel kan kommunerne fortsat have driftsansvaret, og mange ældredirektører har udtrykt ønske om at beholde opgaven, viser en tidligere rundspørge fra NB-Ældre. Den endelige beslutning ligger dog hos regionerne, så kommunerne skal være godt forberedt med gode argumenter, hvis de vil beholde opgaven.

Marie Lønberg forklarer, at det for nogle kommuner kan være meget fornuftigt at byde ind på opgaven, især der, hvor man allerede har velfungerende løsninger, som for eksempel brobyggere eller et stærkt fokus på overgangen til borgerens hverdagsliv i eget lokalområde. Det bliver ikke bare skabt fra den ene dag til den anden, forklarer hun:

"Hvis regionerne skal starte helt forfra med at etablere samarbejde med civilsamfundet, vil det tage lang tid, og mange borgere risikerer at blive tabt mellem to stole."

Videreførsel af gode resultater

Spørgsmålet er, om funktioner som kommunal brobygger og motionsvejledere mm. vil overgå til regionalt regi. Det er stadig uafklaret. Men Marie Lønberg anbefaler, at kommunerne har styr på dataen, lige meget hvad – om de ønsker at beholde opgaven eller overdrage den til regionerne.

Det er ikke nogen konkurrence, tværtimod. I hendes optik handler det om, at regionerne og kommunerne skal hjælpe hinanden for borgernes skyld, understreger hun.

Ifølge Marie Lønberg giver det god mening at dele erfaringer om, hvad der har fungeret godt, og hvad der ikke har. For eksempel kan kommunerne fremhæve indsatser, der har haft en tydelig positiv effekt på borgerne. Dem kan regionerne bygge videre på, hvis opgaven overgår til dem. Omvendt kan man undlade at videreføre tiltag, der ikke har haft den ønskede effekt.

Samtidig kan kommunerne, der ønsker at beholde driftsansvaret, bruge netop disse erfaringer som argument for, hvorfor det giver bedst mening, at opgaven forbliver hos dem.

Et godt værktøj

Men for at styrke deres position kræver det, at kommunerne prioriterer dataindsamling. Ifølge Marie Lønberg kan det sagtens lade sig gøre.

"Man kan også prioritere, at der bliver forsket mere i det – altså, så man forskningsmæssigt får evalueret og får indsamlet systematisk data på effekten af de tilbud, der bliver givet," forklarer hun.

Marie Lønberg peger på flere konkrete områder, hvor kommunerne kan hente brugbare data. For eksempel kan de måle borgernes fysiske funktionsniveau og mentale sundhed, både når et forløb starter, når det slutter, og måske igen seks måneder senere.

En simpel løsning som spørgeskemaer kan være et godt værktøj, forklarer hun:

"Derudover kan man også indsamle data på henvendelser til egen læge, hospitaler og kommunen for at få indsigt i udgifter til det samlede nære sundhedsvæsen efter endt forløb."