Se kortet: Sådan har udviklingen i forebyggelige indlæggelser været

Der er store forskel mellem kommuner på, hvordan udviklingen har været i forhold til, hvor mange hjemmehjælpsmodtagere som bliver indlagt med en sygdom, som kunne være forebygget. Se tallene for din kommune.

Udgivet: 12/12/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

På landplan er antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år faldet fra 2022 til 2023 med fem pr. 1.000, men dette tal dækker over store forskelle mellem kommunerne.

Det viser en analyse som NB-Ældre har lavet på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene er vigtige for kommunerne, fordi kommunerne er en vigtig medspiller i forhold til at undgå forebyggelige indlæggelser. Kommunerne kan derfor være nysgerrige på, hvad der ligger til grund for udviklingen i deres egen kommune.

Ishøj Kommune er den kommune, hvor antallet er faldet mest. I 2022 var der således 236 indlæggelser, som kunne være forebygget, pr. 1.000 hjemmehjælpsmodtagere på 65+. I 2023 var det tal faldet til 145, hvilket er et fald på 91 pr. 1.000. Med de største fald finder man også kommunerne Herlev, Odder, Bornholm og Glostrup.

Blandt de ti kommuner med det største fald er fem hovedstadskommuner. Tre kommuner er fra Region Sjælland, en fra henholdsvis Syddanmark og Midtjylland.

Antallet af forebyggelige indlæggelser er faldet i 53 kommuner, mens det i 41 kommuner er steget. De resterende fire kommuner er der ikke data for.

Af de ti kommuner, hvor stigningen er størst, ligger fire af dem i Region Syddanmark, to i henholdsvis Midtjylland og Hovedstaden, mens Sjælland og Nordjylland er repræsenteret med en kommune hver på top ti listen over de største stigninger.

Med den største stigning finder man Samsø Kommune, hvor der i 2022 var 75 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 hjemmehjælpsmodtager på 65+. Sidste år var det steget til 162, hvilket er en stigning på 87 pr. 1.000. Læsø, Assens, Hørsholm og Vejen kommuner er også at finde blandt kommuner med den største stigning.

Nedenfor ses kort over udviklingen i forebyggelige indlæggelser blandt hjemmehjælpsmodtagere. Ved hver kommune kan man se, hvad tallene var i henholdsvis 2022 og 2023.

Sidst opdateret: 11/12/2024 - 09:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]