Ny analyse: Store forskelle på kommunernes service til ældre
Ny analyse fra Rockwool Fonden viser store forskelle mellem kommunernes service på ældreområdet. Der er dog ikke nogen handleanvisninger for kommuner i analysen, påpeger forsker bag analysen.
Udgivet: 12/12/2024
Christina Yoon
Politisk journalist
Rikke Gundersen
Redaktør
Jakob Nørmark
redaktør for NB-Forsyning & Klima
Der er store forskelle på kommunernes service på ældreområdet.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Rockwool Fonden, hvor NB-Ældre har fået data fra forskerne på specifikt ældreområdet.
Men hvis kommunerne vil forbedre servicen, så er der ikke nogen handlingsanvisninger for dem i Rockwool-analyse, da data bag ikke er tilgængelige. Forsker bag analysen siger således, at kommunerne ikke enkeltvis kan bruge rapporten til at forbedre servicen.
"Hvis man vil undersøge, hvordan kommunerne klarer sig (og evt. kan forbedre sig) på meget specifikke enkeltområder, er man formentlig bedre tjent med at se på alternative analyser, f.eks. dem, der laves af Indenrigsministeriets Benchmarking-enhed," siger Jesper Wittrup, Ph.D og selvstændig konsulent, der har været med til at lave rapporten finansieret af Rockwoolfonden, til NB-Økonomi.
I rapporten ser forskerne også på blandt andet skole- og dagtilbudsområdet, som man kan læse om i NB-Kommune. Udmeldingen fra forskeren er interessant, fordi rapporten slår fast, at "i de mest effektive kommuner får borgerne 20-25 % bedre offentlig service for deres skattekroner". Men kommunerne har ikke en jordisk chance for at rette op på den manglende effektivitet, fordi forskerne bag har lovet konsulentvirksomheden Index100, at de ikke vil offentliggøre tallene.
Jesper Wittrup forklarer, at analysen er tænkt som et første skridt, hvor man i nyere tid har set på kommunernes produktivitet og service. Analysen kan derfor være afsæt til fremtidige tilbundsgående analyser om emnet, så kommunerne i højere grad ville kunne handle på de udsving, der er. Han synes, analysen er vigtig, fordi der ikke findes nogen andre samlede analyser af kommunerne, der har set på så mange parametre. Hensigten med rapporten er således ikke at give kommunerne handlingsanvisninger til, hvordan de kan gøre det bedre.
Sådan ser servicen ud på ældreområdet
Data dækker perioden 2009-21, og det er således et talmateriale, der tager udgangspunkt i historiske serviceniveauer, der ikke i fuld udstrækning afspejler, hvor kommunerne står i dag.
I analysen af serviceniveauet på ældreområdet gør forskerholdet brug af seks indikatorer, der vægtes på samme måde - og som kombineres individuelt for de enkelte kommuner, alt efter hvilken vægtning der sætter kommunen i det bedst mulige lys.
Med forskernes valg af data placeres 11 kommuner i top i ældreplejen, heriblandt landets to nordligste kommuner og de to Amager-kommuner. Helsingør og Haderslev ligger derimod i bunden.
Metoden og betydning af scoren
Forskerne bruger en metode, der på ældreområdet vægter seks indikatorer på en måde, så kommunerne sættes i det bedst mulige lys.
Et serviceniveau på 1 eller derover for en kommune betyder, at det ikke har været muligt at identificere andre kommuner, der samlet set har et højere serviceniveau (givet antagelserne om vægte). Hvis scoren er over 1, betyder det, at der potentielt er rum til, at kommunen kan reducere sin service, uden at dette vil resultere i, at andre kommuner overgår den.
Et serviceniveau på under 1 betyder, at der - selv når kommunen tildeles de vægte, der stiller den i det bedst mulige lys (givet analysens vægtrestriktioner) - findes en eller flere andre kommuner, der har en bedre kommunal service. Jo lavere kommunens servicescore er, jo mere vil den samlede service skulle forbedres for at nå op på niveau med de andre kommuner.
De seks indikatorer i ældreplejen og deres vægtning
Andel genindlæggelser (8.0%-33.0%)
Personaleomsætning (8.0%-33.0%)
Sygefravær (8.0%-33.0%)
Ventetid på plejebolig (8.0%-33.0%)
Omfang af hjemmepleje* (8.0%-33.0%)
Omfang af plejeboligpleje* (8.0%-33.0%)
De sidste to indikatorer opgør brugertallet i forhold til den forventede andel modtagere af hjemmepleje / pleje i plejeboliger i løbet af året.
En * markerer, at indikatoren er korrigeret for socioøkonomiske forskelle.
Sidst opdateret: 11/12/2024 - 20:26










































